Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 21/01/09

Hele verden i én by

  • barn fra irland, udstilligen nychildren Foto: Danny Goldfield <br> Foto fra udstillingen NYChildren, Sara, Irlandbarn fra irland, udstilligen nychildren Foto: Danny Goldfield
    Foto fra udstillingen NYChildren, Sara, Irland
Galleri Fedt i København udstiller fra fredag 23. januar den amerikanske fotograf Danny Goldfields billeder af børn fra alverdens nationer, der alle bor i New York.

Fotografen Danny Goldfield fik i 2003 en idé. Han ville fotografere børn i sin hjemby New York, der repræsenterede hele verdens i alt 196 nationer. Det ville nok tage to år, tænkte han. Han købte et kamera og begyndte sin jagt. På immigrationskontorer, restauranter, moskeer og gader. Han ringede på folks døre, lavede en webside og fortalte alle ham mødte om sit projekt.

I dag, efter seks år, mangler Danny Goldfield stadig 36 børneansigter, før han har samlet hele verden i sine billeder. I mellemtiden er han begyndt at udstille billederne, og i New York har han allerede udstillet otte gange de seneste år, hvor han har inviteret de forskellige børns familier til fest, så de kan møde hinanden. For første gang udstiller han nu uden for USA, og første stop er København.

»Immigration er et vigtigt tema i mange lande, og mine billeder illustrerer, hvordan hele verden er forbundet i en by. I NY har vi løst immigrationsproblemet på den her måde, og jeg håber, at billederne kan hjælpe med til, at debatten bliver mere human,« siger han.

Danny Goldfield var egentlig ikke fotograf. Han lavede film og drømte om det store gennembrud. Da han fik idéen til at fotografere, gik der et år, før han turde at gå i gang med projektet. Men de mange positive tilbagemeldinger, han fik ved at fortælle om sin idé, har holdt ham motiveret hele forløbet igennem.

»Jeg var i en moské for at lede efter folk, der ville lade deres børn blive fotograferet, og stod og forklarede projektet til moskéens imam, som bare stod og kiggede på mig uden at sige et ord. Jeg begyndte at hive papirer frem og vise ham dokumentation af bare nervøsitet. Efter lang tid sagde han endelig: »Dit projekt er vigtigt for os alle sammen. Jeg håber, at det lykkedes.««

Den dag fandt Goldfield ingen nye nationaliteter, og selv om han havde, er det langt fra sikkert, at han på én dag kunne få et godt billede med hjem. Det tager tid at lære børnene at kende, så deres personlighed kan træde ordentligt frem på billederne. Derfor har han både været med hos tandlægen, til fodboldkamp og i skole med nogle af dem. Han kan navnene på alle børnene, og han refererer løbende til deres navne frem for deres nationaliteter.

»Det er i billedernes detaljer, at man kan se, hvem folk er. Jeg har altid været mest optaget af at finde ud af, hvem folk er og hvad de står for. Det er selvfølgelig også interessant, hvor folk kommer fra, men jeg glemmer det hurtigt igen, hvorimod personligheden gør det store indtryk,« siger Danny Goldfield.  

Galleri Fedt i København faldt straks for Danny Goldfields idé med at tage ud på gaden og møde hele verden, og de valgte at invitere ham til galleriet og udstille 40 af billederne, fortæller den ene af Fedts to gallerister, Sebastian Overgaard. 

»Billederne kunne få os til at reflektere over, hvor ekstremt bange nogle danskere er for mødet med de fremmede. Angsten for at blande kulturerne for meget og frygten for at miste danskheden har været meget fremtrædende de seneste år. På billederne ser vi en by, som rummer alverdens nationaliteter i sig. Det er en god inspiration for os til at smide vores frygt og møde verden med større åbenhed,« siger Sebastian Overgaard.

Hvor ellers skulle en sådan udstilling være end i vores egen multikulturelle storby København, som inklusiv etniske danskere har 170 forskellige nationaliteter (ifølge Danmarks Statistik) fra hele verden boende?
»København er en storby, som rummer ligeså meget mangfoldighed og kulturelle forskelle som New York. Den her udstilling er god for København, fordi den minder os om, at vi alle har noget andet tilfælles end vores nationalitet,« siger Sebastian Overgaard.

Hvad: NYChildren – fotoudstilling af Danny Goldfield. Fotografier af børn fra New York  
Hvor: Galleri Fedt, Nansensgade 66, Kbh. N
Hvordan: Gratis adgang. 23. januar til og med 13. feb. Gallerifedt.dk. Det er muligt at købe de 40 fotos. Der er 20 eksemplarer af hver og de koster 2.700 kr. pr. stk.

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media