MOHS Exhibit Hos Vesterbros lille perle MOHS Exhibit er det svært ikke at lade sig friste til at købe noget med hjem. Gallerist Morten Hemmingsen holder ofte ferniseringer, udstiller selv, fylder op i rodekassen og sælger små kunstbøger som John Kenn Mortensens populære ’Post-It Monstre’, som lige nu kan købes for 130 kroner. Derudover kan du for tiden se gruppeudstillingen ’Life Is A Casino’ med blandt andre Silas Inoue, John Kenn Mortensen, Michael Rytz og franske Odö.
’Telefon til Chefen’ er både navnet på en fransk politifilm fra 1972 og på et københavnsk galleri, der startede på Vesterbro og nu har slået sig ned på Gl. Kongevej på Frederiksberg. TTC Gallery har et stort udvalg af de hjemmegjorte og meget personlige kunstmagasiner kaldet ’zines’ til billige penge og holder samtidig løbende udstillinger. Lige nu kan du for eksempel se Henrik Capetillo i ’Untitled (it’s difficult to explain)’.
Der kommer løbende nye udstillinger hos galleriet med det fine navn Rumkammerat, og Rumkammeraterne vil også gerne bruges til alt muligt andet end gallerister, hvis du har brug for lidt kunsthjælp. Så tag ned og snak med dem. Lige nu kan du se ’Noget for Nåde’ af Flemming Lund, hvor der er skruet op for bomber og humoren.
Hvad: Rumkammerat Hvor: Nansensgade 35, kld. th København K Hvornår: Faste åbningstider Tirs-fre kl. 12-17 Lør kl. 12-16 Læs mere på: www.rumkammerat.dk
Leder du efter et afbræk fra juleræset, kan du søge tilflugt hos storbyens små gallerier, der kan give dig hippe kreationer til væggen. Og ja, man må gerne bare kigge, forklarer gallerist Marie Dufresne fra Beaver Projects.
Hvad: Beaver Projects Hvor: Fredericiagade 30, Kbh K Hvornår: Ons-fre, kl.12-17. Lør 12-15 Læs mere på: beaverprojects.com
Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
Det mener brugerne..