Ny stor udstilling i Graffitigalleriet
Gallerist Jeppe Westrup viser hér et spændende udsnit af sin omfattende samling af 'gadekunst'.
Udstillingens anden del udgøres af nye arbejder fra de deltagende aktører som bla. har studeret ved Det Jyske Kunstakademi, Københavns, Wiens & Bremens ditto.
Hvor megen lærred-relateret lærdom de unge mænd har absorberet fra lektionerne i kunstskolernes hellige haller skal være usagt. Hvad der derimod ikke er til at komme udenom, er den visuelle impact, denne udstillings værker besidder.
Maleriernes stærkt spændingsfyldte, modsatstrittende energiblokke rammer beskueren lige i brillen som et løbsk godstog, tungt lastet med poetiske penselstrøg, kantet konsekvens, ramsaltet realisme og skånselsløs stillingtagen.