Det gode ved renoveringen af Glyptoteket er, at man ikke umiddelbart kan se, at der er brugt 100 millioner kroner på det. Ny Carlsberg Glyptotek ligner sig selv. Heldigvis.

Ved nærmere eftersyn kan man selvfølgelig så nok konstatere, at der er sket et og andet, samt at det udstillingspolitiske fokus har skiftet karakter. Sine steder i hvert fald.

En del af pengene, der stammer fra Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet, er udover til lidt maling og en mere tidssvarende skiltning blevet brugt til at opgradere publikumsfaciliteterne. Fremover skal man en tur ned i kælderen for at købe billet, finde garderobe og skabe og den slags. Det kan lyde bøvlet og besværligt, men med 350.000 årlige gæster er det en bedre løsning end den tidligere, hvor alle trængtes i forhallen. De nye lokaler er holdt i et elegant, næsten nobelt, moderne formsprog, der samtidig respekterer bygningens særlige og tunge, udtryksfulde arkitektur.

Et oplevelsesunivers

Glyptotekets ophængninger har hidtil været meget traditionelle.

Statuer, buster, figurer, brudstykker af friser for slet ikke at tale om krukker, potter og vaser stillet på række. I nogle sale er nogle af dem nu flyttet ud fra væggene og placeret midt i rummet, så man kan gå rundt om dem, sådan som de er beregnet til.

Og - formodentlig i erkendelse af at uvidenheden om historie og sammenhæng er voksende - er en del af antiksamlingen blevet iscenesat som en slags oplevelsesunivers.

I det bevæger man sig gennem omkring 6.000 år af menneskehedens historie. Udviklingslinjer påpeges, og brudflader trækkes op. Fem sale er blevet afsat til projektet, der hedder Middelhavshorisonten, fordi det område også på dét tidspunkt - og her er vi så i årtusinderne før Kristi fødsel - var så utrolig vigtigt for udviklingen. Flere kontinenter og kulturer mødtes i ikke bare et befærdet, indre hav, men også et stort indre marked, hvor varer, tjenesteydelser og nye produktionsteknikker blev udvekslet indimellem bestræbelserne på at undertrykke og udrydde hinanden. Gennem de udstillede artefakter og de ledsagende tekstplancher forklares, hvordan historien forløb, hvordan bystater og imperier opstod og forsvandt, og hvordan kulturen og opfattelserne af de store spørgsmål påvirkede hinanden.

Tre særudstillinger

Man skulle tro, at det ville være alt nok atter at få adgang til Glyptotekets rige samlinger, efter det meste af huset har været lukket i tre år. Men genåbningen - og i øvrigt 100-året for indvielsen af Hack Kampmanns del af bygningen (det er den, der ligger længst væk fra hovedindgangen) - markeres også med tre særudstillinger.

For det første vises et udvalg af arkitekturtegninger fra de tre bygningskunstnere, der har skabt de fantastiske rammer til de fantastiske samlinger. Altså Vilhelm Dahlerup, som stod for den forreste del, der er fra 1897, Hack Kampmann (1906) og Henning Larsens tilbygning i en af de indre gårde fra 1996.

For det andet vises en serie tegninger af den fremragende britiske billedkunstner Ian McKeever, der herhjemme har udstillet sine malerier i Kunsthallen Brandts og på Horsens Kunstmuseum. Tegningerne, der er enkle og lavmælte, har taget udgangspunkt i museets samlinger af antikke figurer og kan ses som endnu et eksempel på, hvordan også vore dages kunstnere naturligvis er dybt forbundne med antikkens æstetik og optagne af forfædrenes forsøg på at forholde sig til det sublime.

Sidst, men absolut ikke mindst vises en udstilling med titlen Degas og landskabet. Den franske maler, tegner og skulptør Edgar Degas (1834-1917) var i modsætning til sine impressionistkolleger ikke specielt optaget af at male landskaber. Hans foretrukne motiver var de forlystelser, man kunne finde i cirkus, på væddeløbsbanen, i teatret, ved balletten og på bordellet. Han malede storbyen og gjorde den til et vigtigt tema i kunsten. Helt holde sig fra naturen kunne han dog ikke. Ganske vist stillede han sig ikke op ude i det fri med staffeli og blød malerhat, og han har sagt noget i retning af, at selv når man maler naturen, skal man komponere sit billede. Degas gengiver ikke landskaberne. Han har ladet sig inspirere af landskaberne og viser essensen af dem. Siden skulle han så kombinere figur- og landskabsmaleriet, men under alle omstændigheder er det nogle vidunderlige og mærkværdige billeder, der i dén grad synes at være forud for sin tid. Eller også viser de blot, hvor stor og grænsebrydende en billedkunstner, Degas var.www.glyptoteket.dk