Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 17/09/11

Folk og forlystelseskultur: Operahuset og Scala

Tidspunkt

Teatermuseet i Hofteatret

Christiansborg Ridebane 18
1218 København K

Åbningstider

Tirsdag-torsdag 11-15 samt lørdag-søndag 13-16

Kontakt

33 11 51 76
 

Type

Kunstmuseer

Oplevelsesmuseer

Udstillingsbygninger

Øvrige museer

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
Brugeromtale
Oprettet af: Mikael Kristian Hansen 17. sep 2011
Senest redigeret af Mikael Kristian Hansen 5. jun 2013

Omkring Teatermuseets lille garderobe finder man to af den moderne tids store teaterbygninger, som på hver sin måde har lagt rum til folkelig forlystelseskultur omkring musikteatret. Til højre for garderoben, ude i den hvide forsal, står en model af Operahuset, som blev indviet i 2005. Til venstre i garderobens hjørne står en model af Scala Teatret, som blev etableret i 1912, samme år som Teatermuseet blev indviet, ved Axeltorv, der hvor det nu hensygnende shopping- og oplevelsescenter Scala ligger den dag i dag. Scala Teatret blev et kunstnerisk og kulturelt brændpunkt for udviklingen af en helt ny og moderne forlystelseskultur, baseret på musik og teater, inspireret af den moderne metropols nye og for nogle frivole omgang med køn, race og lignende. Det var i miljøet omkring Scala, at amerikanske Josephine Baker mødte op fyldt med grænsesprængende jazzkultur og kun iklædt bananskørt. Hun gik siden over i historien gennem børnesangen:

Josefine Baker er så smadder
lækker, når hun står og vrikker
på sit lokumsbræt.
Under hendes arme er der fuld
af charme, under hendes sure
tæer er der flæskesvær.
Hvis du ikke kommer her og
kysser mig, får du ikke det
som jeg har lovet dig.
Josefine Baker er så smadder
lækker, når hun står og vrikker
på sit lokumsbræt.

Det var i miljøet omkring 1920'ernes Scala Teatret, at kampen om kønnenes rangorden og udvekslinger blev sat i spil, generøst og moralsk udfordrende. Det var her, Liva Weel optrådte både som drengepigen La Garçonne og dandyen Osborne i Scala-revyen København i Kikkerten 1923-24. Få år senere oppe i 1930'erne var de centrale aktører som Liva Weel og Osvald Helmuth blevet folkeje – og da var Scala Teatrets storhedstid ovre for længst. Stedet blev ombygget til varieté og danserestauranten National Scala, og i 1953 blev huset til varehuset Anva. Anva lukkede i 1987, og bygningen blev efterfølgende gennemrestaureret og bygget om til forbrugertemplet Scala med butikker, restauranter, fitnesscenter, biograf og et diskotek i kælderen med plads til 1000 mennesker. I 2011 er stedets videre skæbne uvis.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester