Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 02/09/08

En weekend fuld af kunst

  • Foto: Thomas Saraceno Foto: Thomas Saraceno

Hvad er Kopenhagen Contemporary?
»Det er over 50 åbne og gratis arrangementer rundt omkring i byen samlet i én weekend, hvor man med kataloget i baglommen kan opleve gallerier, museeer og kunstnere. Det er ting, der plejer at ske i løbet af året, men nu er det bare samlet. Man kan vel sige, at vi har bedt deltagerne om at skrue lidt op for charmen og lave noget mere. Måske kan man møde kunsteren, måske er der en digtoplæsning, måske er der en artist talk, hvor galleriejeren og kunstneren taler sammen.«

Hvorfor skal jeg tage på galleri i stedet for at spise brunch?

»Du kan vel godt nå begge dele. Eller tage ud i gallerier i Valby, hvor der også er brunch, og så kan du også opleve noget god kunst.«

Hvad håber I, gæsterne tænker søndag aften?

»Wauw! Det anede jeg ikke, at samtidskunst også kunne være. Det var da for underligt, for ulækkert, for mærkeligt eller for fantastisk. Jeg håber, man har fået et indblik ind i kunstscenen, at man har fået set nogle gode steder og oplevet noget, man ikke har set før. Fra de fine steder med marmor på gulvet og højt til loftet til små steder i baggårde, der er mere trashede og som måske ikke findes om en måned eller er rykket videre. Der er virkeligt noget for enhver, og jeg håber folk oplever noget, de ikke har set før.«

Hvordan får kunstnovicer en god oplevelse?

»De skal i hvert fald ikke lade som om de ved en hel masse af frygt for at dumme sig, tværtimod. Man kommer langt med nysgerrighed, og jeg tror, at man skal turde lade sig undre og turde investere lidt af sig selv i at opleve, så får man en masse tilbage. Og så skal man sørge for at have det sjovt, få drukket nogle ferniseringsøl og huske, at kunst er en smagssag, men at rigtig god kunst, synes jeg, er den, der sætter noget i gang i en og som man forholder sig til. Hellere provokeret end ligeglad.«

Kan I ikke stave, hvorfor hedder det Kopenhagen?
»Vi synes, det ville være lidt sjovt, og så laver vi arrangementet sammen med Kopenhagen.dk, som er et kunstsite, der har tjek på alt, hvad der sker på kunstscenen, og som udgiver årbøger, som fortæller, hvad der er sket kunstmæssigt.«

Hvad: Kopenhagen Contemporary
Hvor: Mere end 50 steder i byen
Hvornår: 5.-7. sep.
Hvordan: kopenhagencontemporary.com



´

Info om begivenhed

Torsdag 4. sep. 2008, kl 22:00
Se alle datoer

Tappehallerne

Dessaus Boulevard 46, Port 9
2900 Hellerup

Artville

Foto: PR-Foto
Hvad er Artville? »Det er en fem år gammel kunstmesse, der skaber direkte kontakt mellem kunsterne og privatpersoner og mellem kunstnere og gallerister. Det er den eneste kunstmesse, hvor det er kunstnere selv, der udstiller. De melder sig selv til, i år er der over 150 udstillere på 244 stande.«

Hvorfor skal vi bruge tid på Artville? »Fordi det er en god mulighed for at se, hvad der sker blandt kunstnere, og for at investere i noget, der på sigt kan blive stort. For at opleve noget nyt.«

Hvad håber du, Artvilles gæster tænker søndag aften?
»At de har fået udvidet deres horisont, jeg vil tro, de oplever, at de har fået masser af inspiration og at de har set fantastiske ting. Og så håber jeg, at kunstnerne har fået knyttet nye kontakter. I år har vi for første gang mange udenlandske kunstnere med, og jeg håber, at de får nye kontakter på samme måde som de danske kunstnere, vi tager med til Berlin, når vi laver Artville dernede.«

Hvad skal kunstnovicer gøre for ikke at føle sig helt forkert tilpas?
»Artville er et nemt sted at starte, synes jeg. Kunstnerne står der selv, så hvis man vil vide noget om kunsten, kan man høre med deres egne ord, hvad det handler om. Man kan blive skrevet på malinglister, så man kan komme til ferniseringer i værkstedet eller på gallerier. Artville kan være begyndelsen på et kendskab til kunstnere, man særligt godt kan lide.«

Det koster 70 kr. at komme ind, får det mig ikke bare til at føle mig som et fjols, der ikke har råd til at købe andet end et katalog?
»Der bliver solgt værker op til 75.000 kr., men der bliver også solgt masser af billigere ting, og man kan sige, at fordi kunstnerne selv sælger og ikke har et galleri til at insistere på en mindstepris, er det et godt sted at gøre gode køb.«

Hvad: Artville
Hvor: Tappehallerne, Dessaus Alle 46, port 9, Hellerup
Hvornår: 5-7. sep.
Hvordan: Læs mere på artville.dk
Læs AOKs omtale af Artville her

Info om begivenhed

Lørdag 6. sep. 2008, kl 08:00
Se alle datoer

Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48 - 50
1307 København K

Reality Check

Nothing but Space af Ann Lislegaard Foto: PR-foto af værk af Ann Lislegaard
Hvad er Reality Check?
»Det er en omhyggelig udvalgt udstilling med værker, danske og udenlandske fra de sidste 10-15 år, som forrykker vores opfattelse af virkeligheden eller den måde, vi opfatter den på.«

Hvorfor skal vi se Reality Check i stedet for at gå en tur om Søerne?
»Fordi den får os til at tjekke virkeligheden og får en til at opleve verden lidt anderledes, end vi normalt vanemæssigt går rundt og tænker om ting. Den rykker ved de gængse opfattelser, så turen rundt om Søerne aldrig bliver den samme igen. Og så fordi det er en perlerække af internationale navne og væsentlige værker.«

Hvad håber du, udstillingens gæster tænker, når de har set den?
»At de har set noget overraskende interessant, der har fået dem til at stille spørgsmål, som kunsten giver et nyt svar på. Det er da noget af et tilbud.«

Foran museet er der placeret en gul damptromle, der kan svæve. Hvorfor er det egentlig kunst?
»Kunst er noget, der går ind og ændrer et lille stykke af verden. Det gør det her værk – en flyvende damptromle.«

Hvordan får kunstnovicer den bedste oplevelse?
»Man skal ikke tænke på nogen særlig måde, man skal bare være åben og se det, man har lyst til. Vi har lavet en udstillingsguide, som kort beskriver alle værkerne, og der vil være lytteposter, hvor forskellige mennesker fortæller om deres oplevelse af værket, f.eks. en Ekstra Blads redaktør om nogle fotos, en kunstner om andres værker, og museets direktør om et værk, så man får nogle bud på hvordan folk, der måske har andre forudsætninger end en selv, oplever værkerne. Publikum er i høj grad medspiller i værkerne, så det handler om at være åben og gå ind i det.«

Hvad: Reality Check
Hvor: Statens Museum for Kunst
Hvornår: 6. sep.- 4. jan.
Hvordan: Læs mere på www.smk.dk
Læs AOKs omtale af Reality Check her

Info om begivenhed

Fredag 5. sep. 2008, kl 08:00
Se alle datoer

Carlsberg Tap E

Gamle Carlsbergvej 15
2500 Valby

U-turn

Foto: Thomas Saraceno
Hvad er U-turn?
»En ny stor festival for samtidskunst, hvor 65 kunstnere fra hele verden udstiller. Det er en udstilling, der skal pirre folks nysgerrighed og få os til at vende blikket ind mod os selv og tænke i nye baner. Udfordre vores opfattelse af verden. Der er maleri, skulptur, installationer, video, performances, der kan minde om teater, og aktioner, der finder sted i det offentlige rum og som griber ind i publikums gøren og laden.«

Hvorfor skal vi bruge tiden på at tage på U-turn i stedet for at blive hjemme og drikke kaffe?
»Af samme grund som du tager et nyt sted hen på ferie. For at opleve noget nyt. Nu sker det nærmest i din baghave, så uden at rejse nogle steder kan du få nye perspektiver på verden.«

Hvad håber du, U-Turns gæster tænker søndag aften?
»At det var noget nyt, de oplevede. Og udover selve udstillingen, at det var interessant at opleve det område på Carlsberg, hvor U-Turn finder sted. Det er grundlagt af den unge brygger, der også grundlagde Glyptoteket, hvor han blandt andet viste det, der var samtidskunst på hans tid. Man kan se den smukke kulturhistoriske park og Akademibygningen og man kan se Tappehallerne, som jo er et stykke arbejderhistorie. Oveni får man de udstillende kunstnere, der kan give nye bud på, hvor vi står. For mig stiller kunst spørgsmål ved verden.«

Kan man som kunstnovice gøre noget forkert, så man falder igennem?
»Nej, for Søren. Der er ingen dårlige spørgsmål, og vi har oplært en hel flok infoguider, der skal kunne vise de rådvilde gæster rundt og fortælle, hvad de ser. Man skal ikke være nervøs, der er meget, der er umiddelbart til at gå til, man skal bare give sig lidt tid til at se og fordøje.«

I holder åbningsfest med DJ’s og cider i aften. Tror du, der dukker andre op end de sædvanlige hvidvinsdrikkende gallerityper?
»Vi vil gerne fejre, at vi er nået så langt, og det ville være dejligt, hvis andre også blev tiltrukket af festen og oplever nogle af de performances, der vil være til festen, så de også får lyst til at se udstillingen. Der er masser at fejre, så vi skal da holde fest.«

Hvad: U-Turn
Hvor: Carlsbergs Tappehaller i Valby,
Nikolaj Kunsthal, Kbh. K,. og 12 steder i det offentlige rum
Hvornår: 5. sep.-9. nov.
Hvordan: uturn-copenhagen.dk
Læs AOKs omtale af U-Turn her

 

Skriv en kommentar

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media