Er der ét billede, der for mange er indbegrebet af Louisiana, er det plænen foran cafeteriet:
Udsigten over vandet. De store Calder-skulpturer. Mennesker i grupper i græsset. Mennesker der mødes, deler oplevelser og udveksler tanker. Det er sammen med en række af museets ikonagtige skulpturer og den fremragende arkitektur urbilledet på Louisiana.

Da Knud W. Jensen i 1958 stiftede sit museum for moderne kunst, ændrede han på alle konventioner for museumsdrift og alle traditioner for kunstformidling. I det omfang museerne overhovedet formidlede kunst udover gennem lysbilledforedrag om Akropolis.

Knud W. Jensen viste kunst på en ny måde i uhøjtidelige omgivelser. Og han blandede kunstarterne. Billedkunsten var hovedsagen og kernekompetencen; selve formålet og hjerteblodet. Men han inviterede også de andre kunstarter ind - musik, teater, film, litteratur - og afholdt festivaler af forskellig art.

Nu genoptager hans efterfølger på posten som direktør for Louisiana en af traditionerne, når der fra i morgen og frem til på lørdag er litteraturfestival på Louisiana.

Der har været litterære arrangementer løbende gennem årene, men det er længe siden, det har været i et omfang som Louisiana Literature. Måske skal vi igen – om vejret tillader det – se billeder af mennesker i græsset og mennesker der flokkes til oplæsninger, interviews og performances.

Louisiana classic
Programmet, der kan ses på www.louisiana.dk, er tilrettelagt af litteraten Christian Lund, men Berlingske Tidende har mødt Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, til en samtale om kunstmuseet som bredt favnende kulturhus.

»Det  er Louisiana classic. Det er rigtigt nok. Der rigtigt, der er noget Louisiana classic over Det, og at Louisiana Literature udspringer af Louisiana-ånden. Det var en succes den gang. Hvorfor ikke gentage den. På sin vis ligger festivalen også i naturlig forlængelse af de gode erfaringer, vi har haft med aftenåbninger og Louisiana live-arrangementerne (aftner med eksempelvis forfatterinterviews, red.).

Det har vi her på museet altid betragtet som en posthum gave til Knud. Han havde den opfattelse, at havde man sat noget i gang, skulle det udnyttes fuldt ud. Det er jo en forretningsmæssig tankegang, og det er den, vi har taget frem igen. Og vi begyndte at tænke på, at det i grunden er mærkeligt, at Louisiana lukker klokken fem.

Hvis man nu ændrede rammerne, kunne man udnytte dem fuldt ud og gennemføre noget af det, Louisiana var tænkt som fra begyndelsen. Et sted der rummede flere kunstarter. Vi tror, der er en trafik på tværs af kunstarterne. Mennesker, der går på museum, læser nok også bøger og hører musik. Og omvendt,« siger Poul Erik Tøjner.

»Den direkte inspiration har været en litteraturfestival på Island, hvor mange mennesker mødes på samme sted, deler nogle oplevelser og taler sammen. Det ville vi gerne udnytte rammerne på Louisiana til. I Island satte festivalen Reykjavik på den anden ende.

Måske kunne en litteraturfestival sætte Louisiana på den anden ende. Jeg synes, det er helt naturligt, at vi gør det. Jo mere vi gør for, at vores gæster tilbydes flere spor – billedkunst, musik, litteratur osv. – jo mere inspirerende bliver de enkelte kunstarter også,« siger han.

Dynamiske rammer
»Vi tror på, at stedet her – ikke alene personalet men rammerne, arkitekturen, omgivelserne – rummer en betydelig dynamik, der i sig selv også er inspirerende Jeg tror, at hvis man har hørt musik i koncertsalen eller oplevet en oplæsning i Giacometti-rummet, ser man kunstværkerne på en ny måde bagefter.

Vi tager det bedste fra højskolen og det bedste fra universitetet, men skønt jeg absolut ikke har noget imod læring – og vi har også forskellige programmer på dét område – er det vigtigt at understrege, at det ikke er noget kursus, man skal ikke komme her for at få et diplom ved udgangen, men man kan opleve og blive bevæget,« siger Louisiana-direktøren.

Kunstens paradoks
Kigger man på programmet, kunne man måske få den tanke, at her er det finlitterære alternativ til for eksempel BogForum, der finder sted om et par måneder.

»Man er altid i konkurrence med alle, hvad enten man vil det eller ej, men Louisiana Literature er ikke tænkt som noget, der er i eksplicit konkurrence med noget andet. BogForum handler om noget om bogen. Festivalen på Louisiana om litteraturen. Der er en forskel. Og så vil jeg gerne sige, at vi ikke afholder festivalen ud fra en hverken defensiv eller offensiv holdning. At det er noget, der er forsvindende og skal forsvares.

Litteraturen er ikke noget, der skal forsvares. Vi synes blot, det er vigtigt. Litteratur har været vigtig i mange tusinde år - mon ikke det bliver ved med at være vigtigt.
Jeg synes, det er meget velvalgt med en litteraturfestival på et kunstmuseum. Det er jo et paradoks med billedkunsten. Vi oplever med øjnene, men oplevelsen kommer ud gennem munden. Hvis vi altså deler den med andre.

Mødet med kunsten er i første omgang ordløs. Men efterhånden modnes oplevelsen til sprog - eller
den konverteres til en form for sprog. Man vil uvilkårligt forsøge at sætte ord på, vi sætter jo altid ord på det, vi oplever. Undertiden er det banale ord som på den anden side er gode nok; »Hold kæft, hvor er det flot!«
Men ved siden af den måde at sætte ord på en kunstoplevelse, er der også den anden, der blandt andet opstår, når mennesker længe nok begynder at tale om deres oplevelser af et givent værk.

Det er vigtigt, at vi gør sådan noget sammen. Og litteraturen er jo netop et forsøg på at præstere noget, der ligger ved siden af »Hold kæft, hvor er det flot!« Jeg tror, der ligger en stor inspiration i, at man mødes og er fælles om noget. Det er ligesom, hvis man kommer til et selskab, og man kan tale om en bog, man er flere om at have læst. Uanset om man så er enig om den eller ej.«

Ingen mord på museet
Hvis det nu er femi-krimier, tidens måske mest populære genre, man er interesseret i, er der ikke meget at hente på Louisiana i de kommende dage.

»Ikke i år. Vi har besluttet os for, at denne festival skal fortsætte. I år har den én litterær identitet. Den næste får måske en anden. Vi har haft mange diskussioner om, hvor snittet skal ligge. Jeg kan da ikke afvise, at der næste år kommer et hjørne, der handler om krimier. Det kan også være, der på en kommende festival kommer fokus på børn.

På vores litteraturfestival har vi ikke interesseret os for at promovere bøger. Det gør andre, det er deres identitet og deres opgave, vi gør det på vores måde, og det har jeg det godt med...«

Hvad: Louisiana Litterature
Hvor: Louisiana
Hvornår: Fra den 18. august til den 21. august