...

Filmen om Struensee og dronning Caroline Mathilde, »En kongelig affære«, har været en stor publikumssucces, og hos mange har den sikkert sat fantasierne i gang med at spekulere over, hvordan virkeligheden mon var for 1700-tallets hovedpersoner i dramaet.

Var Struensee virkelig lige så lækker som Mads Mikkelsen, og havde han og Caroline Mathilde virkelig hed sex, mens den stakkels Christian VII blev en kastebold mellem stridende fraktioner på slottet?

Læs også guiden: De fem romantiske museer

Man kan komme et væsentligt skridt nærmere på virkeligheden ved at besøge Rigs­arkivets udstilling om Struensee og Caroline Mathilde, der netop er åbnet i Rigsarkivets bygning i Christian IVs proviantgård ud mod Det Kongelige Biblioteks have.

Udstillingen har titlen »Struensee – Kærlighed, Vanvid og Idealisme«. Her udstilles dokumenter og tegninger, der dokumenterer den rigtige historie, og det er en ren fornøjelse at se de historiske genstande. Udstillingen er ikke stor, for Rigsarkivet er først og fremmest et arkiv­sted, men man har taget nogle nye rum i brug, der nu gør det muligt at lave mindre udstillinger.

Her kan man se de tænder, som blev taget ud af Struensees og Brandts hoveder lige efter halshugningen. Temmelig morbidt og chokerende. Men her ligger de altså.

I filmen får vi ikke et korrekt indtryk af scenens brutalitet. Man ser blot Struensee lægge hovedet på blokken, men i virkeligheden blev Struensees og Brandts højre hånd hugget af før henrettelsen og efter halshugningen, og deres kroppe blev parteret og lagt på hjul og stejle, mens en større menneskemængde med både børn og voksne så på. Der findes et farvelagt kobberstik af scenen, som gengives på udstillingen.

Læs også filmanmeldelsen: Et kongeligt drama

Ingen dokumentation for tortur
Udstillingen viser forhørsprotokollen over Struensee. Efter seks ugers arrest tilstod han det meste. I filmen ser man ham tortureret i fængslet, men der er overhovedet ingen dokumentaton for, at det skete. Men det var heller ikke nødvendigt, for indicierne for hans skyld var stærke.

Også Caroline Mathilde tilstod forholdet til Struensee, men forhørs­protokollen går ikke i detaljer med hendes side af sagen.

Læs også: Top 5: Her er de bedste udstillinger lige nu

Filmen skildrer Struensee som en oplysnings­idealist, der ville folket det bedste. Over for ham har filmen tegnet et mørkt billede af en forsumpet og reaktionær adel.

De fleste historikere vil protestere mod det sort-hvide billede, og Struensee var slet ikke så folkelig, som filmen angiver. Således lod han sig ophøje til greve, og Rigsarkivet viser adelsprotokollen med hans fine farvelagte våbenskjold. Det samme våbenskjold blev smadret af bødlen efter Struensees henrettelse, men her kan man altså se den oprindelige tegning.

Blandt genstandene fra forhøret er dronningens pikante strømpebånd. De ligger nu i montret og er vidnesbyrd om, at Struensees og dronningens forhold må have været temmelig hedt. Hun fik ihvertfald disse strømpebånd af Struensee, og de blev fremlagt under forhøret af hende og altså bagefter bevaret som dokumentation. Hvor må hun have lidt under dette krydsforhør.

Kongen som tegner
Den mentalt skrøbelige Christian VII havde det heller ikke nemt. Vi har ikke meget skriftligt bevaret fra ham, men han tegnede en smule. Han efterlod sig således tegninger af dronning Caroline Mathilde, Struensee og Brandt. Han skrev ved tegningen, at Struensee var en stor mand, og ved Brandt, at han var en fin, vild mand.

Under tegningen tilføjede han, at han gerne ville have reddet Struensee og Brandt, men at enkedronning Juliane Marie og hendes søn, arveprins Frederik, ikke ville. Filmen har digtet ret frit i sagen om hen­rettelsen. Der var således intet dobbeltspil, som filmen påstår, hvor præsten lovede, at de ville blive benådet på selve skafottet.

Læs også guiden: De 5 hemmelige museer

Det vil være en kæmpeoplevelse for enhver, der har set filmen, at se de rigtige genstande og dokumenter. For én ting er en instruktørs moderne tillempning af et stykke dramatisk danmarkshistorie, men det er nu engang en anderledes oplevelse at se virkelighedens efter­ladenskaber. Rigsarkivets udstilling er ikke stor, men den er fint sat op, og det tjener arkivet til stor ære, at det har handlet resolut og fulgt interessen for Struensee og Caroline Mathilde op.

Hvad: Struensee - kærlighed, vanvid og idealisme i 1700-tallet
Hvor: Rigsarkivets udstillingssal i Provianthuset. Indgang fra Rigsdagsgården 7, gennem Proviantpassagen.
Hvornår: Udstillingen kan ses i perioden 27. marts til 10. august 2012, mandag-fredag kl. 9-16 (i april også lørdag kl. 9-16). Gratis adgang