Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 15/11/11

Den hidtil største Krøyer-udstilling åbner i København

Tidspunkt

Den Hirschsprungske Samling

Stockholmsgade 20
2100 København Ø

Åbningstider

Onsdag-søndag kl. 11-16.
Børn under 18 år gratis adgang.

Kontakt

35 42 03 36
 

 

  • PS Krøyers kraftfulde billede af italienske markarbejdere. Foto: Ikke oplystPS Krøyers kraftfulde billede af italienske markarbejdere. Foto:
Det er et brag af en Krøyer-udstilling, der åbner på Hirschsprung - den største og mest omfattende i vor tid - og som sætter Krøyer ind i en international sammenhæng.

Den Hirschsprungske Samling åbner søndag den 20. november jubilæumsudstillingen "Krøyer - i internationalt lys", der kan opleves frem til den 10. april 2012. Det er den største og mest omfattende udstilling om P.S. Krøyer i vor tid.
 
Udstillingen er en del af fejringen ved Den Hirschsprungske Samlings 100-års-jubilæum i 2011. Krøyer har altid haft en særlig rolle i Den Hirschsprungske Samling, takket være venskabet mellem Krøyer og familien Hirschsprung. Det har derfor været oplagt at fejre jubilæet med at markere en af samlingens mest velrepræsenterede og betydeligste kunstnere.
 
P.S. Krøyer har en helt central placering i den danske kunsthistorie. Krøyers kunst ses normalt i sammenhæng med Skagensmalerne og som led i det moderne gennembrud i dansk kunst. Men Krøyer var også kosmopolit og en del af den europæiske avantgarde.  Med denne udstilling ønsker Den Hirschprungske Samling i samarbejde med Skagens Museum, at anlægge en ny synsvinkel, som relaterer Krøyers kunst til den samtidige internationale kunst.

Læs også anmeldelsen: Fornem Krøyer-udstilling i Den Hirschsprungske

Krøyer blev i sin samtid betegnet som brobygger mellem dansk og udenlandsk kunst. Han bragte dansk kunst ud i et internationalt forum, og omvendt hjembragte han inspiration fra nye strømninger til kunstlivet i København og ikke mindst kunstnerkolonien i Skagen fik en international position.

Krøyer rejste hvert eneste år og hentede mange inspirationer i udlandet ligesom både franske og nordiske kunstnere hentede inspiration i Krøyers kunst. Udstillingen sætter lys på denne gensidige udveksling af ideer, motiver og teknikker.
 
"Krøyer - i internationalt lys" lægger vægt på en af det 19. århundredes betydeligste danske kunstnere og den store internationale succes han havde. Det var også i udlandet, Krøyer solgte sine væsentligste værker, og nogle af disse værker kommer hermed tilbage til Danmark. Billederne er hentet hjem fra både udenlandske museer og private samlere i Frankrig, Tyskland, USA og de nordiske lande.

Læs også: Amerikanske hverdagsdramaer

Som væsentligt nyt i forhold til forskningen omkring Krøyers kunst, har museet inddraget det meget store arkiv med over 600 presseklip, som Krøyer efterlod. Gennem arkivet har det været muligt at få et indtryk af den modtagelse, han fik på de internationale udstillinger og hans betydning for dansk og international kunst.
 
Udstillingen består af både malerier, skulpturer og studier og med sine 140 værker er udstillingen den største om Krøyer i nyere tid.
 
Med 100-året har Den Hirschsprungske Samling lanceret en helt ny digital guide. Den digitale guide består af en Apple iPod Touch, som gratis kan bruges af publikum. Guiden giver en masse spændende baggrundsmateriale om Krøyers værker og viser interessante sammenligninger med samtidige franske, amerikanske, russiske og italienske kunstnere. Og man kan høre uddrag af Krøyers breve og af de flotte anmeldelser hans værker fik af førende europæiske kunstkritikere
 
Udstillingen "Krøyer - i internationalt lys" skabes i samarbejde med Skagens Museum og fortsætter på Skagen næste sommer - fra 4. maj til 2. september, 2012.

Hvad: "Krøyer - i internationalt lys"
Hvor: Den Hirschsprungske Samling
Hvornår: 20. november til 10. april, 2012, kl. 10-17
Hvordan: Entré: 95 kr.
 
Læs mere på www.hirschsprung.dk

Fakta

Krøyer deltog livet igennem i talrige udstillinger, hvoraf 88 fandt sted i udlandet. Dels på Salonen i Paris, på Verdensudstillingerne, på Secessionsudstillingerne i Tyskland og Biennalen i Venedig. Han fik flotte anmeldelser og en af kritikerne skrev, at Krøyer var mere kosmopolit end dansk.

P.S. Krøyer har altid haft en central rolle i Den Hirschsprungske Samling. Fra sin ungdom var Krøyer ven med Heinrich Hirschsprung og hans familie, og det var Hirschsprung, der sikrede Krøyers usædvanligt lange uddannelsesrejse.
 
Gennem årene stod Hirschsprung bag mange af Krøyers bestillinger, og erhvervede selv løbende værker af ham, og museet huser i dag en af de største samlinger af Krøyers værker. Det har derfor været oplagt at fejre hundredåret for museets åbning med en markering af en af samlingens bedst repræsenterede og betydeligste kunstnere.

Blandt lånerne til udstillingen vil der udover en række private samlere bl.a. være Göteborgs Konstmuseum; Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo; Nationalmuseum, Stockholm; Musée d'Orsay, Paris, Philadelphia Museum of Art og en række tyske museer.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort