
Se Jorden, som den ser ud fra rummet. Hvor man før skulle langt ud i rummet for at observere, hvordan hele kloden ser ud i præcis dette øjeblik, kan man nu gøre det fra jorden. Experimentarium præsenterer nemlig den første Tangible Earth, eller på dansk den håndgribelige klode.
Og den gigantiske digitale globus er bogstaveligt talt håndgribelig. Med de bare næver kan man vende og dreje kloden, som man vil, og derved følge med i alt, hvad der sker over hele jorden. Lige fra tsunamier og orkaner til fugles årlige flyveture.
Tangible Earth er den første af sin slags i Europa, og den kan ses på Experimentarium fra den 31. august. Bag opfindelsen er den japanske professor Shin’ichi Takemura fra Kyotos Universitet for Kunst og Design.
Så kig forbi Experimentarium og oplev jorden, som hvis man så den fra en satelit.
Hvad: Premiere på Den håndgribelige Klode
Hvor: Experimentarium
Hvornår: 31. august