Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 21/09/12

De udstiller en kvinde

  • Foto: Ordrupgaard Foto: Ordrupgaard
Impressionisterne var mænd – men der var undtagelser. Den mest kendte er Berthe Morisot, som Ordrupgaard fra i dag viser en lystvandring af en udstilling med. Men det er samtidig historien om en kvindes kamp og en kvindes motivverden.

...

Berthe Morisot var selv bevidst om, at hun aldrig ville blive vurderet på samme måde som sine mandlige kolleger. »Jeg er lige så god som dem«, skrev hun i sin dagbog hen imod slutningen af livet, »men ingen mand vil nogensinde betragte en kvinde som sin lige«.

Det er Berthe Morisot (1841-95) heller ikke blevet – men Ordrupgaards store, fint tilrettelagte udstilling om den mest kendte af de – kvindelige – impressionistiske malere breder smukt og loyalt hendes kvaliteter og evner ud til en fortælling om, hvad vi i dag ville kalde en mønsterbryder.

Hun havde både sit køn og sit klassetilhørsforhold imod sig, for slet ikke at tale om en lang tradition for at en maler, det var en mand. Kunstinstitutionen – og samfundets – magthavere var i modsætning til i dag mænd. Alligevel lykkedes det for hende. Både mens hun levede – og i et eftermæle, der kommer til udtryk i, at mange af værkerne til udstillingen på Ordrupgaard er hentet fra nogle af verdens bedste museer.

Ordrupgaard selv har også et par af hendes hovedværker – og så i øvrigt en samling, der er rig nok til at kunne plukke fra og inddrage som samtidige eksempler. Hvilke malere var det, hun var kammerater med og konkurrenter til? Hvordan malede de? Og hvordan malede de kvinder? Og hvad lærte hendes vigtigste lærer, Camille Corot, hende, som hun det meste af sit liv medbragte som en del af sit maleriske sprog?

Avantgardens fortrop

Berthe Morisot kom fra det parisiske borgerskab, og det var slet ikke meningen, hun skulle bestille noget. Ud over altså at være kvinde, hustru, mor. Men hun blev maler. Og efter en køn men forsigtig begyndelse placerede hun sig i fortroppen af tidens udskældte avantgarde.

Impressionisterne havde for alvor sat sig uden for det gode selskab. De vakte voldsom forargelse i tiden – de otte, egentlige impressionistudstillinger blev vist fra 1874 til 1886 – og i betragtning af, hvor elskede netop impressionisterne senere er blevet, sætter det måske nogle af de efterfølgende hundrede års kunstskandaler i relief. Er bred accept blot et spørgsmål om tid?

På den tid havde kvinder ikke adgang til kunstakademierne, men Morisot fik privatundervisning og kopierede forbillederne på Louvre. Hun blev optaget på Salonen, der siden 1667 havde været stedet for offentlige kunstudstillinger i Paris, og hun mødte efterhånden en gruppe malere. Blandt dem Manet og Degas. Sidstnævnte inviterede hende til at deltage i den første impressionistudstilling. Hun deltog i næsten dem alle. Kun til én måtte hun melde afbud. »Typisk,« vil nogle hvisle. Det var nemlig året, da hun fødte sin datter, Julie, der siden skulle blive en hyppigt anvendt model.

Interessant nok blev Berthe Morisot en af de mest radikale blandt impressionisterne – ligesom Monet – når det kom til motivisk opløsning og løs, skitseagtig penselføring. Men ellers hylder hun nogle af de samme maleriske dyder og indbydende motiver som mange af sine samtidige. Glæden ved den landskabelige skønhed og naturen malet ubekymret og flimrende. Det er interessant, som impressionisterne – i forhold til deres forgængere – finder en anden måde at male på, så lyset vælder ud af lærrederne. På en ny måde.

Hjemlige motiver

Berthe Morisot adskiller sig også fra mange af sine kolleger i motivvalg, og det illustrerer de begrænsninger, den tids kvindelige malere havde i forhold til deres mandlige kolleger. Hun maler ikke katedraler, lokomotiver eller floddampere. Hun henter ikke motiver fra det parisiske natte- og forlystelsesliv; ikke engang fra livet på boulevarderne. Og som et hjørne af udstillingen ved hjælp af enkelte eksempler påpeger: Hvor hendes mandlige kolleger maler deres erotiske blik på modellen ind i billedet, er Morisots malerier af halvnøgne kvinder nøgterne og registrerende med blikket stift rettet mod kompositionens muligheder og farvernes kvaliteter.

Hendes motiver kommer fra den nære verden. Datteren er nævnt. Hun optræder i mange billeder; flere og flere jo ældre hun bliver, faktisk, og også på et tidspunkt da Morisot mod slutningen af livet søger en ny, mere mytologisk og – selv i det mindre format – monumental stil. Ellers er det udflugter på søen i Boulogneskoven og somrene i Bougival. Kort og godt: Det gode liv. Dyrkelsen af skønheden i landskabet. Det er sikkert også en af grundene til, at impressionisterne er så elskede. Og så selvfølgelig deres måde at lege med farverne og lyset på.

Hvem: Berthe Morisot.
Hvor: Ordrupgaard, Vilvordevej 110, Charlottenlund.
Hvornår: Tirsdage-fredage kl. 13-17, onsdage tillige til kl. 19, lørdage-søndage kl. 11-17. Til 27. januar.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Foto: Ikke oplyst

Ny Cirkus Festival - Clockwork

Ny Cirkus Festival - Sisters

Foto: Ikke oplyst

Ny Cirkus Festival - Oktobre

Ny Cirkus Festival - Oktobre

Foto: Ikke oplyst

Hyperaktiv vildskab under blafrende teltdug

Ny Cirkus Festival - Risque Zéro

Foto: Ikke oplyst

Flyvefærdigheder, en romantisk western og en forsvunden hest

Ny Cirkus Festival - Miss Dolly

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester