Med en billet til Planetariet på Gl. Kongevej kan man rejse til fremmede planeter, ud i Afrikas jungle eller tilbage til dinosaurernes tid.
Begynd med en film i en af de to 3D-biografer, hvor billederne er så livagtige, at man dukker hovedet for ikke at blive ramt af dinosaurernes haler. Det er nærmest som at være der selv, og måske sidder de historiske, geografiske og biologiske facts i filmene også lidt bedre fast, når man næsten har mærket dem på egen krop. Men tjek lige programmet på forhånd. Det er ikke alle seks-årige, der synes, at en rejse med biologer gennem Afrikas urskov er lige så spændende som en tur til månen med Martin og Ketil. De voldsomme dino-film fraråder man til børn under syv år.
Bagefter kan man gå om bord på Martin og Ketils rumskib, som de fleste børn kender fra TV. I rumstationens imponerende kommandocentral er der masser af computere, hvor man kan klikke på spørgsmål som »Hvordan sover man i rummet«, »Hvad spiser I derude« og »Hvordan går man på toilettet?« Martin og Ketil toner frem og fortæller, så man næsten tror, de har været der selv.
Overalt i Planetariet er der masser af interaktive skærme, flotte billeder og livagtige modelller at kigge på. Størstedelen af den permanente udstilling kræver dog, at der er en voksen med til at forklare. I weekenderne er der guidede ture kl. 11.30, 12.30, 13.45 og 15.00.
Bonusinfo: Planetariets hjemmeside har en stor sektion, der særligt henvender sig til børn. Finder man ikke svar på sine spørgsmål her, kan man sende det videre til Planetariets astronom.
Hvor: Gl. Kongevej 10, 1610 KBH V
Hvornår: Mandag 11:30-20:30, tirsdag-torsdag 09:30-20:30, fredag 10:00-20:30, lørdag og søndag 09:30-20:30
Hvordan: Entré inkl. film i Rumteatret: Børn (op til 12 år) 89 kr., voksne 139 kr.
Af derude derude25/12/10, 04:04
næsten
Bagefter kan man gå om bord på Martin og Ketils rumskib, som de fleste børn kender fra TV. I rumstationens imponerende kommandocentral er der masser af computere, hvor man kan klikke på spørgsmål som »Hvordan sover man i rummet«, »Hvad spiser I derude« og »Hvordan går man på toilettet?« Martin og Ketil toner frem og fortæller, så man næsten tror, de har været der selv. Overalt i Planetariet er der masser af interaktive skærme, flotte billeder og livagtige modelller at kigge på.