Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 15/11/07

Davids Samling

  • Foto: PR Davids Samling Foto: PR Davids Samling

Efter tre års lukning og tilbygning og efter mere end dobbelt så mange års planlægning og renovering genåbner Davids Samling i dag for publikum.

Samtidig åbner en særudstilling med titlen »Bayt al-Aqqad – et hus i Damaskus«. Det er beretningen om det sted i Syrien, hvor Det Danske Institut er indrettet. Da Danmark overtog bygningen i 1997, bar den tydeligt præg af at have stået tomt i mere end tyve år, og en omfattende restaurering finansieret af C.L. Davids Fond måtte gennemføres under ledelse af den danske arkitekt Bente Lange. Udstillingen fortæller husets historie fra 1470 til i dag.

Udvidelsen og ombygningen af Davids Samling i København er foretaget af Wohlert Arkitekter, der har stor erfaring fra ind- og udland med netop museums­arkitektur. Det er således Wohlert Arkitekter, der i sin tid tegnede de mange udvidelser af Louisiana, og blandt nyere markante værker er Vejleå Kirke i Ishøj. Udvidelsen, der har kostet hen ved 250 mio. kr., er betalt af C.L. Davids Fond og Samling, der også driver museet.

Forhistorien er den klassiske for (kunst)museer: Samlinger har det med at vokse, og i konkurrencen mellem museer om popularitet og besøgstal kan det undertiden være nødvendigt at opgradere publikumsfaciliteterne og herunder adgangsforholdene. Dertil kom ønsket om bedre muligheder for at vise særudstillinger uden at skulle rydde salene hver gang.

Davids Samling har siden sin oprettelse i befrielsesåret holdt til i Kronprinsessegade i København. I midten af 1980erne fik fonden mulighed for at erhverve en naboejendom – og det gjorde en ende på overvejelserne over, hvorvidt museet i stedet for at blive på en attraktiv beliggenhed i midten af hovedstaden skulle flytte uden for byen og placere de rige samlinger i en nybygning.

Islamisk kunst

Davids Samling er først og fremmest kendt som det museum, der har en virkelig fin samling af islamisk kunst, og den nye indretning af museet fører den besøgende gennem sektioner indrettet som en mellemøstlig basar, der fortæller om 1.200 års kulturhistorie. Men Davids Samling rummer også talrige eksempler på ældre europæisk kunsthåndværk eksempelvis Meissenporcelæn og fajance fra de franske fabrikker i Vincennes og Sèvres samt engelske møbler fra det 18. århundrede. Højesteretssagfører C.L. David, museets stifter, samlede også på europæisk maleri fra første halvdel af det 20. århundrede, og denne del af samlingen har kun sjældent været vist. Den indeholder malerier af blandt andre Theodor Philipsen, L.A. Ring, J.F. Willumsen og Vilhelm Hammershøi.

Private midler

Hele forhistorien er, at juristen Christian Ludvig David (1878-1960) arvede en formue, som det lykkedes ham at gøre endnu større blandt andet takket være sit engagement i dansk erhvervsliv. Han var blandt andet medstifter af De Forenede Vagtselskaber og Det Danske Rengøringsselskab, som efter hans død blev til ISS. Ved siden af sin gerning som advokat og sit talent som forretningsmand var det kunsten, der fyldte C.L. Davids liv. Han var stærkt engageret i Kunstindustrimuseet og selv en ivrig samler. Ved hans død overgik samling såvel som formue til et fond, der siden har drevet museet. Landstedet Marienborg, som han også ejede, blev overdraget landets til en hver tid siddende statsminister som bolig.

Davids Fond har også støttet andre museer end Davids Samling. Navnlig Kunstindustrimuseet og Louisiana har haft fondens bevågenhed, ligesom den har støttet mindre og større bogudgivelser som Carsten Niebuhr Biblioteket, opkaldt efter den danske forsker.

Davids Samling, der altså ligger i Kronprinsessegade over for Kongens Have, er åbent tirsdage til søndage fra 13 til 17 og på onsdage og torsdage allerede fra klokken 10. Der er gratis adgang.

Brugeromtale
Oprettet af: Mette Korsholm,... 15. nov 2007
 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media