Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 17/01/13

Cosima von Bonin, Poul Gernes og Marcel van Eeden

Tidspunkt

Fredag 18. jan. 2013, kl 16:00

Galleri Bo Bjerggaard

Flæsketorvet 85 A
1711 København V

Åbningstider

Tir-fre: 13.00-18.00, lør: 12.00-16.00.
Galleriet holder julelukket fra 20. december - 4. januar (begge dage inklusive). I denne periode kan vi kontaktes på enten telefon el. email.

Kontakt

33 93 42 21
 

 

  • Foto: PR Foto: PR
En gensidig respekt blandt de to kunstnere Cosima von Bonin og Poul Gernes i en lang række værker samt 47 nye tegninger fra Marcel van Eeden. Galleri Bo Bjerggaard tager hul på kunståret 2013 med årets første udstilling d. 18. januar.

Åbningsudstillingen for kunståret 2013 prydes på Galleri Bo Bjerggaard af hele tre prominente navne. Spanske Cosima von Bonin og danske Poul Gernes i én fælles udstilling i galleriets to store rum og derudover hollandske Marcel van Eeden med udstillingen ‘The Room’ i galleriets to mindre rum.

Cosima von Bonin (1962) og Poul Gernes (1925-1996) har haft en gensidig besættelse af hinandens arbejde siden 1990’erne, hvilket ses tydeligt i deres værker, der ofte er forskellige variationer af den andens arbejde.

Poul Gernes havde en forkærlighed for både, der kommer til udtryk i mange af hans værker på den ene eller anden måde. Bl.a. byggede han i 1967 en katamaran i træ og polyester. Bådinspirationen tog Cosima von Bonin til sig, da hun i 2001 kvitterede med sin egen version af katamaranen.

Med udstillingen på Bo Bjerggaard Galleri ses de to kunstneres gensidige respekt tydeligt. Og hvis du ikke så Poul Gernes katamaran i 1967, så har du chancen nu, da den er en del af udstillingen.

Samtidig med ovennævnte åbnes udstillingen ‘The Room’ med 47 nye tegninger og én stedsspecifik installation af Marcel van Eden, der primært er kendt for sine letgenkendelige film noir-inspirerede tegninger. Ofte har tegningerne en fortløbende historie, som kunstneren næsten dagligt opdaterer på sin Facebook-profil til stor glæde for sine mange fans.

På udstillingen ‘The Room’ har Marcel van Eeden iscenesat et hotelværelse i det aktuelle gallerirum, hvor den videre historie udspiller sig for beskueren. Kunstneren vil selv være til stede ved ferniseringen fredag d. 18. januar fra 16-18.

Marcel van Eedens tegninger er bl.a. repræsenteret på MoMA i New York og vores eget Louisiana i Humlebæk.

Hvad: Cosima von Bonin, Poul Gernes og Marcel van Eden.
Hvor: Galleri Bo Bjerggaard, Flæsketorvet 85A, 1711 København V
Hvornår: Fernisering fredag d. 18. januar fra 16-18, herefter åbent frem til 2. marts (Marcel van Eden til 16. marts) 2013, tirsdag-fredag 13-18, lørdag 12-16.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester