Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 19/02/10

Corner og kaos

Tidspunkt

Fredag 22. jan. 2010, kl 11:00
Lørdag 23. jan. 2010, kl 11:00

Sophienholm

Nybrovej 401
2800 Kongens Lyngby

Åbningstider

tir-søn 11.00-17.00, tor 11.00-20.00

Kontakt

45 88 40 07
 

 

 

 

  • Foto: Blandt Corners gæster i 2010 er maleren Lars Physant, der har en af de større ophængninger på Sophienholm. Billedet »Dåbsligt (D Foto: Blandt Corners gæster i 2010 er maleren Lars Physant, der har en af de større ophængninger på Sophienholm. Billedet »Dåbsligt (D
Der er mange gode grunde til at se Corners udstilling på Sophienholm. Men årets ophængning yder langtfra alle sammenslutningens kunstnere retfærdighed.
Af Torben Weirup, Berlingske Tidende

Sophienholm, hvor Corner indtil videre har fundet husly efter eksileringen fra kunstnernes tidligere udstillingsbygning, er problemet det modsatte.

Sophienholm egner sig glimrende til præsentationer af en eller to kunstnere ad gangen eller til de begavede, tematisk disponerede udstillinger, der i sin tid skaffede stedet dets ry. Men Sophienholm egner sig ikke til alt for mange kunstnere på én gang.

Der er næppe nogen tvivl om, at årets ophængningsudvalg har ydet et stort sisyfosarbejde for at præsentere kammeraternes værker bedst muligt, men når det er værst, ligner det næsten galleriernes kunstmesser. Og der er steder, hvor man kan få direkte ondt i øjnene af ophobningen af kulørte
skilderier. Mere salgsopstillinger end egentlig kunstudstilling.

Ideen med at udstille sammen ved at leje en bygning i fællesskab, trykke et – flot – katalog og i det hele taget samle mange tusinde gæster med de økonomiske og publikumsmæssige fordele, det nu indebærer, er sammenslutningernes berettigelse, men derfor plejer de nu nok at kunne lave nogle ordentlige ophængninger.

På plads ved trappen
Et lille dusin af Corners medlemmer udstiller ikke i år, men med gæster bliver det alligevel til 41 kunstnere, og det er alt for mange til Sophienholm med tilliggende bygninger som eksempelvis drivhuset.

Mindeophængningen for Poul Anker Bech finder sted i et trapperum, og en af sammenslutningens adskillige, stilfærdige og afdæmpede, fine kunstnere som Hanne Sejrbo Nielsen hænger også på væggen ved en trappe.

Så hellere lade være. Så længe Corner udstiller på Sophienholm, og det er ellers en god idé, må sammenslutningens medlemmer skiftes til at deltage med års mellemrum. Eller også skal man supplere den egentlige udstilling med en decideret kunsthandlerophængning, sådan som også Grønningen har gjort det på Charlottenborg.

Det var det negative. På plussiden skal nævnes, at generelt er Corner et besøg værd. Det er en sammenslutning med mange dygtige kunstnere af den slags, der samvittighedsfuldt og passioneret arbejder år ud og år ind med deres billeder. Som er ligeglade med, hvad der er moderne for tiden, men som har et alvorligt mellemværende med navnlig maleriet.
Mest maleri

Især maleriet står stærkt blandt Corners medlemmer, men der er også adskillige glimrende billedhuggere, der tilmed også kan deres metier og har en fornemmelse for stenens og bronzens muligheder.

Og så er der bestemt også dele af udstillingen, der fungerer rent ophængningsmæssigt.

Det gælder kunstnere, der ikke bare møder op med en halv snes ens udseende billeder, men formår at skabe en solid ophængning midt i al kaosset, hvor værkerne uddyber hinanden og viser de pågældende maleres bredde og dybde, og det gælder de – adskillige – vellykkede ophængninger på Sophienholms førstesal, hvor et par kunstnere deles om et rum, og hvor muligheden for fordybelse opstår.

Hvor: Corner 2010: Sophienholm, Nybrovej 401, Kgs. Lyngby.
Hvornår: Åben tirsdage-søndage 11-17, torsdage tillige til 20. Til 14. marts.
Javascript is required to view this map.
Kort

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media