Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 23/04/08

Bodies - en billig kinesisk kopi?

  • Bodies Udstilling Foto: PR-fotoBodies Udstilling Foto: PR-foto
Fredag 18. april åbnede udstillingen Bodies i H. C. Andersen Slottet i Tivoli. Siden har etiske diskussioner raset over det ganske land.

I forbindelse med udstillingen "Bodies" har en række spørgsmål været vendt i medierne: ”Er det det rimeligt at udstille døde mennesker, der har fået skrællet huden af? Hvorfor er alle de udstillede kroppe fra Kina? Og kan det dokumenteres, at de udstillede har givet tilsagn til, at deres kroppe må bruges i udstillingsøjemed?”.

 

Debatten i Danmark følger i kølvandet af diskussioner, der har rejst sig i alle de lande, hvor udstilligen har været på plakaten. Hver gang har den overordnede udstillingsansvarlige amerikanske professor dr. med. Roy Glover bedyret, at alle de udstillede kinesere frivilligt har givet deres tilsagn til Dalian Universitetet i Kina, hvorfra udstillingsarrangørerne har fået betroet ligene. Men en række menneskerettighedsorganisationer og journalister sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også er rigtigt. Derfor har flere medier gravet dybt.

 

Amerikanske ABC News er blandt andet nået frem til Tang Jianwu, der er den øverste direktør for Dalian Universitetet. Han nægter, at universitet skulle have udleveret ligene til udstillingens bagmænd. I ABCs program 20/20, når journalisterne i februar frem til, at det i stedet er en tidligere ansat ved universitetet, der har haft en nebengeschäft, hvorfra der er blevet solgt lig. Samtidig dokumenterer ABCs journalister, at lig i Kina kan erhverves på det sorte marked for den nette sum af 200-300 dollars. Sideløbende påpeges det fra flere sider, at Kina er det land i verden, hvor der foretages flest henrettelser efter dødsdomme.

 

En kopi?
Hvordan opstår idéen overhovedet til at lave en sådan udstilling? Ifølge udstillingens arrangører er målet at skabe et autentisk læringsmiljø, som giver både børn og voksne mulighed for at blive klogere på kroppen ved at komme helt tæt på det, der ikke normalt ikke er til at se. Men arrangørerne bag Bodies er ikke de første til at få den idé – eller til at høste dollars på den konto.

 

Det var den tyske læge Gunther von Hagen, der i 70erne udviklede en teknik, som gør det muligt at bevare døde kroppe ved at erstatte vand og fedt i kroppen med acetone og plastisk materiale. Allerede i 1995 chokerede og fascinerede von Hagen millioner af mennesker med udstillingen ”Body Worlds”, der blev kendt for at kombinere kunst og naturvidenskab på en helt ny måde. "Body Worlds" turnerer fortsat internationalt, og Gunther von Hagen har ligeledes været anklaget for at have brugt kinesiske lig, som man ikke kunne være sikker på ikke stammede fra fanger, eller fra andre, der ikke havde givet reelt tilsagn til, at deres kroppe måtte bruges til formålet. Gunther von Hagen har ifølge flere kilder svaret resolut igen ved at afbryde den kinesiske forbindelse og i stedet bruge frivillige vestlige donorer, der personligt har registreret sig i hans register. Derfor er en del af personerne på ”Body Worlds” også navngivne ”modeller”. Von Hagen understreger, at han ikke på nogen måde er forbundet med andre lignende udstillinger, herunder "Bodies", som altså resten af 2008 er på plakaten i Tivoli - og som allerede i løbet af den første uge har haft besøg af mange begejstrede sjæle, der er nysgerrige efter at få en usædvanlig "ind i kroppen-oplevelse".

 

Læs mere om særlige rundvisninger for børn i udstillingen i efterårsferien.


Læs AOKs generelle omtale af udstillingen "Bodies", eller skriv din mening længere nede på denne side.

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Falsk reklame

Det var en meget skuffende udstilling. En stor del af udstillingen er bare knogler og andet kedeligt. Når man kommer til den spændende del, altså menneskekroppe i skiver og sådan, så er der næsten ingen ting, og det værste er at nogle af de ting som der er billeder af på udstillingens hjemmeside, slet ikke findes på udstillingen.

Det var 150 kroner fuldstændigt spildt.

 

Luk TivoLIG-udstillingen

Det er noget forbandet svineri, som TivoLIG har fundet på her. Tænk at de vil stå model til sådan et sekundashow af tvivlsom herkomst.

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media