Oplevelsesmuseer
Øvrige museer
Åbent biohacker-laboratorium: kom og se og gør-det-selv!
Biohacking er en ny strømning i den videnskabelige verden. Biohackere og gør-det-selv-biologer ønsker at åbne de ellers lukkede døre til universiteternes og industrilaboratoriernes biologiske forskning og forsøg. De søger at sætte videnskaben fri bl.a. ved at lave billige kopier ("hacks") af dyrt udstyr og etablere åbne laboratorier, hvor folk kan komme og eksperimentere og bedrive fri videnskab.
Medicinsk Museion åbnede den 24. januar et åbent bio-laboratorium - et såkaldt hacker-space. Stedet er en blanding af et hacker-laboratorium og en kunstinstallation. Gæster kan frit gå på opdagelse i laboratoriet, se videnskabsfolkenes skygger lege på væggene, læse om biohacking-bevægelsen og om DNA-eksperimenter.
'Biohacking: Gør-det-selv!' er både en udstilling, en installation, et arbejdssted og hjemsted for en række events.
Laboratoriet kan ses i museets faste åbningstid onsdag-fredag samt søndag kl. 12-16.
Pris: 50 kr. (børn, studerende og pensionister 30 kr.)
Events i udstillingen:
Tre søndage i februar (den 10., 17. og 24.) er der åbent hus i udstillingen, hvor biohackere vil arbejde i laboratoriet.
Den 14. marts afholdes en gør-det-selv-event. Her vil gæster kunne møde laboratoriets biohackere, prøve enkle ”hacks” såsom at udtrække deres eget DNA.
Den 21. marts mødes etikere, lovgivere, sociologer og hackere til en offentlig debat i Medicinsk Museions auditorium.
Se VIDEO TRAILER om udstillingen:
http://vimeo.com/57536108
Læs mere om udstillingen og de forskellige events:
http://medm.us/biohacking