Ikke i form af en retrospektiv udstilling - sådan da. Det er ikke den udfoldede historie, Louisiana fortalte for fem år siden. Det er en præsentation af et nyt greb i den tyske malerfyrstes værk. Baselitz blev - blandt andet - måske mest kendt, fordi han vendte motivet på hovedet. I serien af billeder til Kunstforeningen vender han tilbage til gamle motiver.

Som han selv udtrykker det: »Når du husker en situation, et maleri, en tid på en virkelig følelsesfuld måde, har du intet andet alternativ end at genbesøge det.« Man kan vende tallet 69 på hovedet, uden at der sker alverden ved dét. Men for Baselitz har det en særlig betydning. 69 – 1969 – er det år, han for første gang maler et billede, »Der Wald auf dem Kopf«, hvor motivet er vendt på hovedet, som om billedet var det. Ikke som en subtil kommentar til den fordom om moderne kunst, der med Osvald Helmuths ord vil vide, at det ikke »te’ å’ se, hva’ dar er opaj eller nedaj«, for Baselitz var allerede på det tidspunkt en maler, hvis motiver var umiddelbart genkendelige.

Manøvren var derimod, med Baselitz’ egne ord, nyttig for maleriet, fordi en genstand vendt på hovedet bliver unyttig. Billedet forestiller ikke på samme måde som tidligere. Det har fået indbygget en modstand, et irritationsmoment, der forhindrer den umiddelbare læsning: Nå ja, dette er et billede, der forestiller et ansigt eller en krop eller en skov. Man kan også se det som en bestræbelse på at nå frem til – eller tilbage til – de mere abstrakte værdier i forvaltningen af det maleriske stof ved at frigøre farven og kompositionen fra sin motiviske undskyldning.

Motiv er tryghed. Konflikten i Baselitz’ billeder er knyttet til hans historie. Baselitz er et ægte barn af det moderne Tyskland og dets historiske og mentale splittelse. Født i 1938 er han for ung til at have medskyld i den tyske tragedie men gammel nok til at have lidt under den i beskyttelsesrummene i nederlagets år og have mærket den på sin krop i delingen af Tyskland i to fundamentalt forskellige samfundssystemer, der bekom ham, som de bekom Wolf Biermann: »Ich möchte am liebsten weg sein, und bleibe am liebsten hier.« Her er naturligvis hverken her eller der.

Opvæksten i det daværende Østtyskland og utilpassetheden i den vestlige del, hvortil han emigrerede i 1958, er sammen med skyldfølelsen og forbitrelsen over den tyske skam væsentlige temaer i hans omfangsrige produktion, der imidlertid også berører emner som mandens og kvindens adskillelse. Baselitz, hvis navn er antaget efter byen Deutschbaselitz i Sachsen, studerede i midten af 1950erne ved Hochschule für bildene und angewandte Kunst i Østberlin, men blev efter to semestre bortvist på grund af »samfundspolitisk umodenhed«.

Måske er det hans på dét tidspunkt abstrakte billeder, der gør ham umoden, utilpasset og politisk ukorrekt i styrets kunstkritiske øjne. Det abstrakte maleri er i den kolde krigs mest dybfrosne år symbolet på kapitalistisk dekadence, og i Vesten lagde man til gengæld det figurative maleri for had sammen med alt det, der kunne mistænkes for at være særligt tyske træk i kunsten.

Hvem: Georg Baselitz.
Hvor: Kunstforeningen Gl. Strand, Gl. Strand 48.
Hvornår: Åben tirsdage-søndage 11-17, onsdage-torsdage tillige til 20. Til 21. august.
Hvordan: www.glstrand.dk

______________________________________________________________
Oprettet af Nuunu Line Johansen
Se den store tyske maler Georg Baselitz fra lørdag d.28. maj til 21. august 2011 på GL STRAND. Sommerens store oplevelse!

Eksperiment og fornyelse betegner Georg Baselitz’ (f. 1939) tilgang til maleriet. Kendt for at vende sine motiver på hovedet, har han nu introduceret et nyt greb i sit arbejde: Remix.

Re-Mixed fokuserer på Baselitz’ nyeste malerier. Her genbesøger kunstneren sit eget maleri og tidligere karakteristiske motiver genmales i nye, lettere udgaver, og præsenterer samtidig en genlæsning af historien.
Det er netop Baselitz' motiver fra 1960erne som ’genmales’ i de nye billeder. Det er hans måde, at forstå sig selv og sit eget værk. Det er remix. Kunstnere som Edward Munch, Andy Warhol og Otto Dix, citeres. Og familien, som han genmaler fra gamle fotografier.

Udstillingen er en omfattende præsentation af Baselitz’ nyeste værk. Et værk, der ikke tidligere har været vist i Danmark.
Udstillingen er blevet til i samarbejde med Georg Baselitz og hans assistent Detlev Grertenkort.