Sejrens gudinde Nike og mægtige mænd til hest. Spydbærere og diskoskastere. Sportens guder springer ud af afstøbningerne på Den Kongelige Afstøbningssamling i mere end 2000 afstøbninger af historiske skulpturer fra 2500 år f.kr. til 1600-tallet. På kulturens motionsdag udfolder historiens sportslige kroppe sig.
Program:
Kl. 12–16: Mini-udstilling
Gå på opdagelse mellem historiens atletiske afstøbninger
Kl. 12-16: Værksted
Få din egen guldmedalje i Gipsværkstedet – og vær med til at støbe nye medaljer
Kl. 12-16: Omvisninger hver halve time
Krop og sport i antikken
Kl. 13 og 15: Danseforestiling.
Copenhagen Dance Arts spreder energi og sætter gang i krop, sjæl og afstøbninger, når de med over 20 dansere byder på et potpourri af sæsonens forestillinger iscenesat specielt til området omkring den Kongelige Afstøbningssamling. Koreografi af Lotte Sigh & Morten Innstrand.
Sted:
Den Kongelige Afstøbningssamling
Vestindisk Pakhus
Toldbodgade 40
1253 København K