Undergrunden rykker ved forestillingerne om fortiden. Rådhuspladsen er f.eks. blevet udgravet flere gange i løbet af de sidste hundrede år, og hver gang bliver vi klogere på byens historie.
Denne gang kan du blive klogere på Kongens Nytorv, når udgravningsansvarlig Morten Steineke fortæller om dette spændende sted.
Videnstunge foredrag med plads til detaljen
Arkæologiske eftermiddage er en foredragsrække, hvor der er plads til at fordybe sig i detaljerne. Arkæologer, der selv har været med på udgravningerne, fortæller om deres fund, og hvad disse kan fortælle os om livet på stedet København.
Bliv lidt klogere hver anden onsdag
De Arkæologiske eftermiddage finder sted hver anden onsdag kl. 15-16 i forbindelse med udstillingen Fortiden under os, der viser nogle af de bedste fund fra de sidste års udgravninger. Der serveres kaffe og kage.
Deltagelse er gratis, når entréen til museet er betalt, og kræver ingen tilmelding.
Vi gør opmærksom på, at der er ca. 50 siddepladser til rådighed. Vi kan ikke garantere at der er ståpladser derudover. Arrangementet afholdes efter først til mølle pricippet.