Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 22/11/17

Anmeldelse: Julen i Tivoli er en totaloplevelse

  • Tivoli Foto: Ikke oplyst

    Tivoli

    Foto:
  • Jul i Tivoli Foto: PR/Tivoli (c) Rasmus B. S. Hanse

    Jul i Tivoli

    Foto: PR/Tivoli (c) Rasmus B. S. Hanse
  • Julen - og juleudsmykningen - har atter ramt Danmark. Her er det Tivoli i København. Foto: Asger LadefogedJulen - og juleudsmykningen - har atter ramt Danmark. Her er det Tivoli i København. Foto: Asger Ladefoged
  • Julen - og juleudsmykningen - har atter ramt Danmark. Her er det Tivoli i København. Foto: Asger LadefogedJulen - og juleudsmykningen - har atter ramt Danmark. Her er det Tivoli i København. Foto: Asger Ladefoged
Berlingske kunstanmelder, Torben Weirup, bedømmer Københavns juleudsmykning de kommende uger. I dag: Tivoli.

Tivoli har i et par årtier arbejdet på at blive en helårsforretning. Det kan synes charmerende, at forlystelseshaver kun har åbent om sommeren, ligesom dengang jordbær var en sæsonbestemt delikatesse og også derfor smagte af noget særligt. Men ud fra en forretningsmæssig tankegang er det ikke umuligt at forstå ønsket om at have åbent længere end nogle få sommermåneder.

Jul i Tivoli fandt sted første gang for 23 år siden i en begrænset del af, hvad der engang hed A/S Københavns Sommer-Tivoli, og siden har begivenheden spredt sig til hele haven, der i juleperioden i fjor fik besøg af henved en million mennesker. Det samlede årlige besøgstal er på 4,6 mio. gæster.

Julen - og juleudsmykningen - har atter ramt Danmark. Her er det Tivoli i København. Foto: Asger Ladefoged

Denne gang er Tivoli gået all in, som det hedder, med hele den poesi og underspillede humor, der ofte præger forlystelseshavens iscenesættelse og blandt andet det område, der hedder Smøgen. Det er ikke et rygerværtshus men et folkeligt stræde med små, gammeldags boder, hvor der fra tidligere tider hænger sjove skilte og muntre tekster af blandt andre Halfdan Rasmussen.

Læs også: Jul i Tivoli vender tilbage med spritnyt tema

Det har sneet i Tivoli, og – og dette er en sand historie – et lille forbipasserende barn spurgte forleden dag højt og undrende sine forældre, hvorfor det havde sneet her og ikke hjemme hos dem? Det er selvfølgelig, fordi træer og buske er pyntet med noget, der ligner sne, så alle sejl er sat til for at fremme julehumøret og omsætningen, og der er ikke noget galt med nogen af delene.

Et gennemgående tema dette år er tog- trafikken. Modsat i den virkelige verden er togene ikke forsinkede, for de store lokomotiver i »den tivolianske togbane«, som der står på et skilt, holder stille ved stationen.

Hvad mon den hedder? Den hedder selvfølgelig Hjulkøbing. Af køreplanen fremgår det, at der går tog til »dragende destinationer«, og der kommer tog fra »løjerlige lokaliteter«, og så kan man i øvrigt spise på stationen.

Julen - og juleudsmykningen - har atter ramt Danmark. Her er det Tivoli i København. Foto: Asger Ladefoged

Hjulkøbing Station er – som Tivoli i det hele taget – gennemført nostalgi. Inde i den højloftede ventesal er der udover en bizar opstilling af bamser, som var det et stykke moderne installationskunst, Statens Kunstfond havde insisteret på i forbindelse med nybyggeriet, modeller og fotografier af gamle lokomotiver. I ventesalen finder man også et sted, der sælger flæskestegssandwich, fordi den har både noget med jul og gamle stationskiosker at gøre. Og maden kan man så tage hen til en rekonstruktion af tidligere tiders kupeer med borde imellem sæderne og – gennem en skærm – se optagelser af danske vinterlandskaber, som om man kørte igennem dem.

Læs også: Billedserie: Sådan så Strøget ud i gamle dage

Jul i Tivoli er en blanding af et marked med boder og en park med forlystelser. Hvor det kan være kvalmefremkaldende med halvhjertet juleudsmykning som et par granguirlander og nogle plasticstjerner allerede fra engang i begyndelsen af november, er Tivoli et sted, man som voksen opsøger af egen fri vilje. Eller i hvert fald børnenes vilje.

Derfor er det også tiltalende, at Tivoli har gjort sig store anstrengelser for at skabe en konceptuelt sammenhængende totaloplevelse, så gæsterne får noget for pengene.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer