Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 06/02/17

Anmeldelse: Flot udstilling tegner et iskoldt billede af vor tids menneske

  • Ron Mueck: »A Girl« 2006. Pressefoto: Arken Foto: Ikke oplystRon Mueck: »A Girl« 2006. Pressefoto: Arken
  • På afstand kan man komme i tvivl om, hvorvidt det er mennesker eller skulpturer. Så livagtige er Duane Hanssons figurer Pressefoto : Arken Foto: Ikke oplystPå afstand kan man komme i tvivl om, hvorvidt det er mennesker eller skulpturer. Så livagtige er Duane Hanssons figurer Pressefoto : Arken
  • Sam Jinks: »Woman and Child«, 2010. Pressefoto: Arken Foto: Ikke oplystSam Jinks: »Woman and Child«, 2010. Pressefoto: Arken
Udstillingen "Gys! Er den levende?" på Kunstmuseet Arken tegner et iskoldt billede af vor tids menneske som udsat, truet og ensom blandt mennesker.

Indtil flere af Kunstmuseet Arkens udstillingsstrategier gennem mange år forenes i »Gys! Er den levende?«.

Udstillingen fortæller om en kunstretning – hyperrealismen – der opstod i 1960erne ud fra et ønske om et mere virkelighedsnært udtryk midt i tidens ekspressive og forestillingsløse, maleriske farveorgie. Man kunne sige, at det var et forsøg på at række ud til omverdenen frem for at fremmedgøre den, sådan som store dele af avantgardekunsten i det 20. århundrede frivilligt eller ufrivilligt gjorde det.

Udvalget af værker med udgangspunkt i 1960erne kombineres med nogle af vor egen tids kunstnere, der også arbejder med en eller anden form for realisme. Tilsat makaber uhygge. Udstillingen fortsætter også Arkens bestræbelser på gennem billedkunsten at undersøge, hvad det vil sige at være menneske. I dette tilfælde ved at blive konfronteret med skulpturer, der minder om os selv. Og så alligevel ikke. 1960ernes realister – mest tydeligt Duane Hansson som Arken tidligere har vist en stor udstilling om – udtrykte en form for social omsorg. Duane Hanssons figurer gengiver ofte såkaldt almindelige mennesker begrænset af fattigdom og samtidig indespærret i tvangsmæssigt overforbrug. På afstand er det faktisk muligt at tage fejl af nogle af Duane Hanssons skulpturer. De ligner virkeligheden i fremtoning og kropsholdning.

Mange af de senere værker på udstillingen ligner også – på afstand. Men tæt på konfronteres man med uhyggelige billeder af noget, der kan lede tanken hen på fejlslagne biologiske eksperimenter, genmutationer og kunstigt frembragte, menneskelignende væsner, der på en helt anden måde afspejler tidens etiske diskussioner end 1960ernes samfundspolitiske engagement.

Den teknologiske udvikling, der sker i disse år med kunstig intelligens og menneskets forventede fordrivelse fra arbejdsmarkedet, som vi synes, vi kender det, indebærer ikke nødvendigvis, at robotter er nogle, der går på to ben og ligner en figur fra en science fiction-film. Men associationen til hele traditionen fra fortællingen om Frankenstein til Tv-serien »Westworld« er massivt repræsenteret i adskillige af værkerne.

Bemærkelsesværdigt er det også, at mens skulpturen i ældre tider idealiserede mennesket, er det helt overvejende det modsatte, der er på færde i værkerne gennem de årtier, udstillingen strækker sig over med en absolut overvægt på de senere år.

Med få undtagelser er det det deforme, uhyggelige og makabre, der fokuseres på i skulpturerne, der til trods for, at de er mange nok på udstillingen, tilsammen udstråler en påfaldende isolation. Udstillingen tegner et iskoldt billede af vor tids menneske som udsat, truet og ensom blandt mennesker.

Hvor: Arken, Skovvej 100, Ishøj. Hvornår: Tirsdage-søndage 10-17, onsdage tillige til 21. Til 6. august.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Tak for en god artikel

Tak for en god artikel - det lyder som om det er et besøg vær. Se også artvium.dk

 

AOK Tjenester