Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 22/03/17

Anmeldelse: 5 stjerner til Søndermarkens japanske indre

  • Den japanske arkitekt Sambuichi har indrettet Cisternerne. Foto: Nikolai Linares

    Den japanske arkitekt Sambuichi har indrettet Cisternerne.

    Foto: Nikolai Linares
  • Cisternerne, der er et tidligere vandreservoir under jorden på Frederiksberg, henligger i naturligt mørke, men et enkelt sted i den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichis omfattende installation falder dagslyset ind på en lille grøn ø midt i mørket. Pressefoto: Jens Lindhe Foto: Pressefoto: Jens Lindhe jensmarkCisternerne, der er et tidligere vandreservoir under jorden på Frederiksberg, henligger i naturligt mørke, men et enkelt sted i den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichis omfattende installation falder dagslyset ind på en lille grøn ø midt i mørket. Pressefoto: Jens Lindhe Foto: Pressefoto: Jens Lindhe jensmark
  • Den japanske arkitekt Sambuichi har indrettet Cisternerne og beretter om baggrunden Foto: Nikolai LinaresDen japanske arkitekt Sambuichi har indrettet Cisternerne og beretter om baggrunden Foto: Nikolai Linares
Det er en stor oplevelse at gå ned at trappen til Cisternes indre og opleve en ny verden åbne sig for en. Cisternerne har gjort det igen med den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichis første installation uden for Japans grænser.

 

Cisternerne, der er et tidligere vandreservoir under jorden på Frederiksberg, henligger i naturligt mørke, men et enkelt sted i den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichis omfattende installation falder dagslyset ind på en lille grøn ø midt i mørket. Pressefoto: Jens Lindhe Foto: Pressefoto: Jens Lindhe jensmark

Et godt kunstværk kan afgive vidt forskellige stemninger.

Man kan for eksempel være så heldig, at man er næsten alene i mørket i Cisternerne. Det giver én oplevelse af Hiroshi Sambuichis meditative installation »The Water«, der vises i det tidligere vandreservoir på Frederiksberg, der under navnet Cisternerne er blevet et højprofileret udstillingssted.

Alene i dybet forsøger man at orientere sig med en rislampe på en pind, mens man famlende går gennem den labyrint af gangbroer, den japanske arkitekt har lagt i det enorme rum. Hist og her en mindre pladsdannelse. Et sted en bro over vandet i bunden af reservoiret og et hele tredje sted - og nu har man næsten mistet orienteringen - en grøn ø i dagslys fra en åbning mod virkeligheden uden for.

Læs også: Boghandel, restaurant og café: Nyt litteraturhus på vej til København

Men man kan også være så heldig, at antallet af besøgende i denne kolde og uhyggelige underverden forøges. Langsomt bliver antallet af rislamper blandet med lysene fra mobiltelefonernes lommelygter flere og mere tydelige. Man opdager andre vinkler i det enorme rum og ser andre fortællinger. Man kan eksempelvis forestille sig, at man befinder sig i et asiatisk havnemiljø, som man måske har set dem på film. Man går som på moler og bliver stadig mere opmærksom på vandet under og ved siden af en. Vandstanden vil stige i løbet af udstillingsperioden, og når den når en vis højde, vil det være muligt at prøve en af de ganske få både, der ligger i vandet og forstærker stemningen af åbne muligheder.

Omvendt er en japansk helligdom angiveligt blandt Hiroshi Sambuichis inspirationskilder - og den sakrale stemning, installationen også rummer, understreges hist og her af det rislende vand. I det hele taget er associationerne rige i Hiroshi Sambuichis overvældende installation. Fortællingerne fra forskellige kulturers mytologier om, hvad der foregår under Jordens overflade, blander sig under vandringen rundt på gangbroerne. Det er en oplevelse, man kan have alene. Det er en oplevelse, man kan dele med andre; velkendte såvel som fremmede.

Læs også: Guide: 10 forårsting du ikke må gå glip af i København

Stedets ånd

Hiroshi Sambuichi arbejder som arkitekt i så udpræget grad med stedets ånd. Det har han tydeligvis også gjort i Cisternerne, der er et - næsten - umuligt rum at overvinde. Med sine hvælvinger og sine spøgelsesagtigt hvide drypsten, på grund af den meget høje luftfugtighed og fornemmelsen af at være et sted, der ikke er et naturligt habitat for mennesker, er Cisternerne en udfordring. En erfaren arkitekt eller billedkunstner må få rummets karakter og kvaliteter til at arbejde for sig. At bekæmpe rummet er umuligt, så en udstiller må - som Hiroshi Sambuichi har gjort - tage udgangspunkt i stedets mening. At det er en funktionstømt katedral, man kan vende til en stor kunstnerisk og personlig oplevelse.

Den japanske arkitekt Sambuichi har indrettet Cisternerne og beretter om baggrunden Foto: Nikolai Linares

Med sin gennemtænkte og stærkt sanselige, meditative installation indskriver Hiroshi Sambuichi sig i en fin tradition for længerevarende udstillinger i Cisternerne, der i nyere tid blev indledt af Christian Lemmerz og fulgt af først Ingvar Cronhammar i 2015 og dernæst Eva Koch i fjor. Hver på deres måde har de formået at forstå det store umulige rum og skabe hver deres, vidt forskellige fortælling. Årets udstilling varer helt til februar, og åbningstiderne skal man finde på Cisternes hjemmeside, for de varierer efter dagslysets udstrækning.

Hiroshi Sambuichi: The Water Hvor: Cisternerne, Søndermarken, Frederiksberg. Varierende åbningstider. Til 2. februar

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Pris?

Koster det penge eller er det gratis? Dukker man bare op eller skal man tilmelde sig inden?

 

AOK Tjenester