Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 20/12/11

Årets 10 bedste kunst-udstillinger

  • Foto: PR Foto: PR
Berlingskes kunstredaktion har udvalgt årets bedste kunstudstillinger. Louisiana ligger i top.


1. Picasso, Klee og Cobra: Louisiana
Museet i Humlebæk indtager måske nok førstepladsen. Men det må blive for to gedigne klassikerudstillinger. Først på året Picasso med vægten lagt på hans forhold til to af det 20. århundredes mest forbryderiske ideologier. Senere en begavet ny vinkel på Cobra set gennem inspirationen fra Paul Klee – og ikke mindst både enerens og gruppens fælles fascination af børnetegningen. Kan ses til 8. januar. Bonus: Statens Museum for Kunst havde tidligt på året en fin ophængning af grafiske blade af Picasso. Nationalgalleriets største bedrift i 2011 var nyophængning af dele af den faste samling.
Læs anmeldelsen

2. Gauguin: Glyptoteket
Glyptoteket viser – til den 31. december – en fint formidlet Gauguin-udstilling. Den fortæller historien om den store, hvide mand fra Europa, der valgte det hedonistiske liv på øerne ved verdens ende for at forandre maleriet. Det vellykkede – men selvfølgelig ikke uventede – formidlingsmæssige greb ved udstillingen er, at vi får en gedigen introduktion til tankegodset og de billedkunstneriske greb og traditioner i det ukendte land, Gauguin rejste til.
Læs anmeldelsen

3. Limfjorden: Sophienholm
Kirsten Kleins fotografier fra egnene omkring Limfjorden kombineret med malerier af nogle af de mange kunstnere, der havde fundet sindet og sjælen i denne prægtige del af Danmark, var en af årets helt store kunstneriske oplevelser. Men Sophienholm (og Gl. Holtegaard og før dem andre museer) supplerede billedet af den del af Nordjylland med den væsentlige fotoudstilling – Danmark under forvandling – der navnlig beskrev forandringerne i det såkaldte udkantsdanmark.

Læs også: Årets 10 bedste teaterforestillinger

4. Helene Schjerfbeck: Ordrupgaard
Helene Schjerfbecks sene værk beskriver i skånselsløse selvportrætter det at blive gammel, det biologiske forfald og det at se døden i øjnene. Det at være menneske – slet og ret. Og det gør hun til sidst i meget stærke billeder, hvor øjnene er store sorte huller i ansigtet. Udstillingen, der er ledsaget af en præsentation af nyere finsk kunst, kan ses til 12. februar.
Læs anmeldelse

5. Jorn: ARoS
Med adskillige hovedværker satte kunstmuseet i Aarhus fokus på den internationale Asger Jorn. Det vil sige de malerier, han skabte, efter han i 1953 havde forladt Danmark og var blevet en stor europæisk maler.

6. Anna Ancher: Arken
Sådan set var det vel ikke meningen, at Arken(s særegne arkitektur) skulle anvendes til at udstille ældre billedkunst, men museet ser tydeligvis introduktion til moderne klassikere og vor tids forudsætning som en fornem formidlingsopgave. Både betragtet i dét perspektiv og selvfølgelig først og fremmest på grund af billedernes kvalitet var Anna Ancher-udstillingen en god oplevelse. Her var en kvinde, der kunne male det meste og det bedste ved blot at koncentrere sig om motiverne inden for havelågen.

7. Kehnet Nielsen: Kunstmuseet i Tønder
Kehnet Nielsen er den store romantiker blandt 1980ernes såkaldt vilde malere. Hans vej fra de tidlige – heftige og ekspressive – billeder til det tunge og pastose, modne maleri blev belyst gennem en retrospektiv udstilling i kunstmuseet i Tønder, der også ejer nogle af hans sene hovedværker.

Læs også: Gå gratis på museum

8. P.S. Krøyer: Den Hirschsprungske Samling
Den Hirschsprungske Samling blev 100 år og markerede sit jubilæum med en udstilling af værker af P.S. Krøyer. Et taknemmeligt valg vil nogle mene – men det lykkedes museet at fortælle historien om den feterede Skagens-maler med den ulykkelige livsafslutning på en ny måde ved at fokusere på P.S. Krøyer og udlandet. Dels inspirationen fra rejserne i navnlig de unge år. Dels hans betydning som en af datidens væsentlige europæiske malere. Udstillingen kan ses helt frem til 10. april.
Læs anmeldelsen

9. Norbert Tadeusz og Jørgen Haugen Sørensen: Bornholms Kunstmuseum
Bornholms Museum gjorde med udstillingen af Norbert Tadeusz i selskab med en anden alvorsmand, Jørgen Haugen Sørensen, et fint forsøg på at introducere Tadeusz til et dansk publikum. Udstillingen tegnede et dystert og misantropisk billede af verden som en slagtehal fyldt med forfængelighed, stupiditet og indtil flere af dødssynderne.

10. Aftenlandet: Thorvaldsens Museum
Udstillingen fortalte på fineste måde – gennem fremragende malerier af blandt andre Jens Juel og Eckersberg – om den florissante tid i Danmark mellem stavnsbåndets ophævelse i 1788 og frem til begyndelsen af 1800-tallet, da ulykkerne væltede ind over Danmark. Slaget på Rheden 1801, bombardementet af København 1807, statsbankerotten, afskeden med Norge og mod det 19. århundredes slutning krigene med Tyskland, hvis udfald grundlæggende har påvirket den nationale selvopfattelse frem til vor tid.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester