I 1934 stod den Hvide Kødby klar, klar til at overtage de kødelige forpligtelser fra den gamle og nu ikke længere tilstrækkeligt hygiejniske Brune Kødby. I år er det således 75 år siden, at de første kreaturer blev slagtet dér, og det fejres med en dag i kødets og kulturens tegn. For de kulturelle og kreative kræfter har i de senere år indtaget bydelen.

»Historisk har det jo været et centrum, hvorfra der er blevet forhandlet og distribueret fødevarer ud til hele byen, og i øjeblikket er det ved at forvandle sig til et sted, hvor der bliver distribueret nogle andre ting ud til byen. Kunst og kultur. Stedet er en nerve i byen,« forklarer Tobias Wensien Dinesen, fotograf og partner hos Kontraframe, der har til huse på Flæsketorvet. Han er en af initiativtagerne bag fejringen af Kødbyens 75-års jubilæum.

Desuden anbefaler han, at folk kommer ned, går sig en tur og kigger sig omkring blandt de mange aktiviteter og tilbud.

»Der er alt lige fra gode tilbud på køkkenmaskiner til kunstbøger og tøj. Man kan se kunstnerne i aktion og prøve en udendørs workout fra Butcher’s Lab, hvor man kl. 14 kan stå og svede i solen. Der er også masser af gastronomiske indslag. Hvis man er ude at gå med familien, så kan man gå forbi Københavns Madhus, der har et smagsværksted, og de fortæller også om madpakkekultur.«

Derudover kan man få arkitekthjælp til tegning af din drømmetagterrasse, hilse på Carlsbergs ølheste og nyde et surprisemusikprogram sammensat af Artrebels, Karriere og Jolene. Der vil også være rundvisninger, hvor arkitekt Bjarne Schläger fortæller om byens historie. Hvis man er interesseret i at få mere at vide om, hvordan bydelen tidligere har fungeret, så vil Tobias Wensien Dinesen klart anbefale det.

Tilbage i 2005 besluttede Københavns Borgerrepræsentation at udvikle Kødbyen, så den sammen med kød ville kunne huse en lang række kreative kræfter med fokus på mode, design, gastronomi, musik og arkitektur. Tobias Wensien Dinesen mener, at områdets byrum har en stor betydning for, at Kødbyen har vundet indpas hos de kunstneriske sjæle.

»Det er et helt anderledes byrum end det vi kender fra det omgivende København med 4-5 etager og smalle gader. Det er meget mere åbent og en flad arkitektur med den her typiske funkisstil fra 1930erne. Det er en meget funktionalistisk stil – det er ikke bygget for at se pænt ud, det er bygget for at fungere på en bestemt måde. Det giver hele området et råt udtryk, og det fungerer på en eller måde godt med kultur, at der er en funktionalistisk ramme, noget hverdagsagtigt, omkring det,« siger han.

Læs også:
Kødboderne fejrer 1-års fødselsdag

Funky fiskebar på vej til Kødbyen