Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 15/04/09

75-års jubilæumsfest i Kødbyen

Tidspunkt

Lørdag 18. apr. 2009, kl 10:00

Kødbyen

Halmtorvet 9-29
1700 København V

Åbningstider

24/7
 

 

  • Foto: Torben Christensen Foto: Torben Christensen
I Kødbyen handlede det engang mest om kød. 18. april fejres 75-års jubilæum med gastronomiske, kunstneriske og fysiske udfoldelser.

I 1934 stod den Hvide Kødby klar, klar til at overtage de kødelige forpligtelser fra den gamle og nu ikke længere tilstrækkeligt hygiejniske Brune Kødby. I år er det således 75 år siden, at de første kreaturer blev slagtet dér, og det fejres med en dag i kødets og kulturens tegn. For de kulturelle og kreative kræfter har i de senere år indtaget bydelen.

»Historisk har det jo været et centrum, hvorfra der er blevet forhandlet og distribueret fødevarer ud til hele byen, og i øjeblikket er det ved at forvandle sig til et sted, hvor der bliver distribueret nogle andre ting ud til byen. Kunst og kultur. Stedet er en nerve i byen,« forklarer Tobias Wensien Dinesen, fotograf og partner hos Kontraframe, der har til huse på Flæsketorvet. Han er en af initiativtagerne bag fejringen af Kødbyens 75-års jubilæum.

Desuden anbefaler han, at folk kommer ned, går sig en tur og kigger sig omkring blandt de mange aktiviteter og tilbud.

»Der er alt lige fra gode tilbud på køkkenmaskiner til kunstbøger og tøj. Man kan se kunstnerne i aktion og prøve en udendørs workout fra Butcher’s Lab, hvor man kl. 14 kan stå og svede i solen. Der er også masser af gastronomiske indslag. Hvis man er ude at gå med familien, så kan man gå forbi Københavns Madhus, der har et smagsværksted, og de fortæller også om madpakkekultur.«

Derudover kan man få arkitekthjælp til tegning af din drømmetagterrasse, hilse på Carlsbergs ølheste og nyde et surprisemusikprogram sammensat af Artrebels, Karriere og Jolene. Der vil også være rundvisninger, hvor arkitekt Bjarne Schläger fortæller om byens historie. Hvis man er interesseret i at få mere at vide om, hvordan bydelen tidligere har fungeret, så vil Tobias Wensien Dinesen klart anbefale det.


Tilbage i 2005 besluttede Københavns Borgerrepræsentation at udvikle Kødbyen, så den sammen med kød ville kunne huse en lang række kreative kræfter med fokus på mode, design, gastronomi, musik og arkitektur. Tobias Wensien Dinesen mener, at områdets byrum har en stor betydning for, at Kødbyen har vundet indpas hos de kunstneriske sjæle.

»Det er et helt anderledes byrum end det vi kender fra det omgivende København med 4-5 etager og smalle gader. Det er meget mere åbent og en flad arkitektur med den her typiske funkisstil fra 1930erne. Det er en meget funktionalistisk stil – det er ikke bygget for at se pænt ud, det er bygget for at fungere på en bestemt måde. Det giver hele området et råt udtryk, og det fungerer på en eller måde godt med kultur, at der er en funktionalistisk ramme, noget hverdagsagtigt, omkring det,« siger han.

Læs også:
Kødboderne fejrer 1-års fødselsdag

Funky fiskebar på vej til Kødbyen

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort
Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Kødbyen og rotter.

Torben, Torben, Torben.... Du bræger løs i alverdens debatter overalt på nettet. Hvad med at komme ind i kampen og sætte dig ordentligt ind i tingene, istedet for at lyde som en sur gammel mand. Kødbyen vælter ikke i rotter. Der står ikke 250 giftkasser i kødbyen. Der står en del, det er jeg helt enig i. Men fordi der står giftkasser, er ikke ensbetydende med at der er rotter. Det er sikringsaftaler, som de erhvervsdrivende har tegnet som forebyggende bekæmpelse. Overhovedet ikke fordi der er rotter. Der udover, så bruger Københavns Kommune faktisk rigtigt mange penge, på at renovere og reline kloakkerne. Men det er en voldsom stor opgave, og ikke noget der bare lige løses over et par dage. Der er rigtigt mange kilometer som skal tjekkes. Endvidere har man tidligere haft opsat rottespærrer i kloakken til kødbyen, men det viste sig, at det ikke kunne virke, idet at kloakkerne blev ved med at stoppe til. Der var simpelthen ikke fald og dimension nok. Sidst men ikke mindst, så er Københavns Kommune netop igang med et større rottespærre projekt, for at undersøge hvilke spærrer der virker bedst under hvilke forhold og så videre og videre. Så kom ikke og sig at der ikke gøres noget. Og lad være med at lyde som kanariefugl der lige har spist 2 citroner.

miniob

 

Ej - er det rigtigt!!

Hele Kødbyen er levende - der er både mus og rotter - ligesom så mange andre baggårde i Kbh.

For at fortsætte sladderen så har jeg hørt at Splinter bor under Inco - så watch out Rocksteady og Beebop... og selvfølgelig Master-Mind CRAIN!!!

 

Kødbyen har rekordmange rotter

For et par år siden var der en kinesisk købmand i Kødbyen der blev tvangslukket på grund af mistanke om rotter. Der var ingen rotter i hans butik, men området har jo en historisk rekord af rotter, hvilket ses af de 250 rottegiftkasser der pryder murene rundt i den hvide kødby.
Københavns Kommune har aldrig villet anvende penge til den fornødne kloakrenovering og heller ikke ønskes at anvende rottespærrer, som har vist sig så effektive i andre byområder såsom Tivoli og Hillerød Sygehus.
I stedet må alle lejere og gæster i Kødbyen acceptere vel Københavns mest tættest befængte rotteområde i København. Husk Når I ser rotter så skal I ringe til Centre for Miljø og anmelde disse meget smittefarlige invasive dyr.

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media