Share Print Send

Hvorfor skulle der skrives ny musik til Napoli?
»August Bournonvilles ballet er en af de helt store danske kronjuveler. Napoli er også meget kendt i udlandet, og derfor er det sjovt at denne nye version skal vises som gallaforestilling under klimatopmødet. Især er der et meget berømt kjoleskift, der næsten er som et tryllenummer, og det er bevaret. Nikolaj Hübbe syntes, at der skulle ske noget nyt med  2. akt, som har haft nogle problemer i forhold til de to andre akter, måske fordi der ikke skete så meget. Han bad mig om at skrive noget helt nyt musik til 2. akt, og han har sammen med Sorella Englund efterfølgende lavet ny koreografi.«

Hvordan har I arbejdet med den?
»Jeg ønskede ikke blot at levere et færdigt stykke musik. I stedet har jeg arbejdet tæt sammen med Hübbe, Sorella og scenografen Maja Ravn om at skabe et fælles udtryk. Jeg har skrevet musikken først, så den har været med til at forme trinene, men det er også gået den anden vej. Jeg har nærmest siddet og koreograferet inde i mit hoved, mens jeg skrev, og jeg har følt et stort ansvar for at inspirere koreograferne. Resultatet er symfonien »Golfo« spillet af Det Kongelige Kapel og mig selv med nogle få elektroniske elementer og stemmer.«

Du boede  mange år i Paris. Hvad lavede du der?
»Jeg er oprindelig sanger, og tog til Frankrig som 19-årig for at gå på Konservatoriet. Men jeg kunne ikke holde mig til kun at synge klassisk, og og jeg ville også gerne skrive musik selv. Lige da jeg kom derned, mødte jeg en mand, der sad og spillede guitar i metroen. Vi spillede sammen i lidt over en måned, og folk trippede virkelig over den store sorte mand og den lille lyse pige. Jeg troede, jeg skulle være i Paris i tre måneder, men jeg endte med at være der i otte år. Jeg lavede også to plader dernede. Én med singer-songwriting og én der var mere elektronisk.«

Hvad kan Paris i forhold til København?
»Der er så stor en udskiftning af mennesker og en meget stor nysgerrighed og åbenhed. Man kan altid møde mennesker, der er i gang med vilde projekter. I Paris er der altid en stemning af eventyr. Når man går på gaden, stopper folk én, og det kan udvikle sig til, at man har et projekt kørende sammen. Jeg prøver at bryde den stivhed, der er herhjemme, hvor man tænker meget strategisk hele tiden og konstant afventer, hvad de andre gør og tænker. Københavnerne har et selvfedhedsproblem og samtidig en stor usikkerhed. Få tør at tage nye chancer og gå på tværs. Det hele er for bekvemt. Man har det for godt og let. Her mangler noget vildskab. Og så mangler der eventyrlyst på det sociale plan. Man skal jo have drukket, jeg ved ikke hvor mange, caffé latte med folk, inden man inviterer hinanden til middag.«
   
Hvad kan København så overhovedet?
»Her er en koncentration af gode mennsker på et meget lille område. Tit sidder jeg en fredag aften og skulle egentlig arbejde i studiet derhjemme, men så kommer der en sms, og man kan være til en fest 10 minutter senere. Alt foregår i en radius af fem kilometer, og det giver en frihed til at være spontan. Jeg kan også godt lide, at fordi jeg ikke har boet i byen i mange år, så føler jeg mig stadigvæk lidt på udebane. Jeg er ikke fedtet for meget ind i nogle bestemte miljøer, og jeg kender ikke særlig mange i musikbranchen. Jeg elsker at surfe miljøer. For eksempel med mit arbejde på teateret at finde ud af, hvordan balletverdenen fungerer. Så lærer jeg vildt meget og bliver sindsygt inspireret. Jeg elsker også at folk i København bliver boende i byen og ikke flytter til forstæderne lige så snart de får børn. Det gør, at her også er folk mellem 30 og 50 år, der sætter deres præg på byen.«

Er der andre særheder ved byen?
»Jeg er også stolt af vores gårde i København. De dér store baggårde på størrelse med små parker, hvor man hænger ud om sommeren og taler med naboerne som om man var i en lille fransk landsby. Og så at man kan komme fra Kongens Nytorv til Christiania på fem minutter. Det er mine to yndlingssteder«

Hvad er det værste ved København?
»At alting skal være så  pænt. At alle institutioner skal ligne noget fra Herning med røde mursten og abstrakt kunst fra 90erne.«

Hvor går du ud?
»Jeg elsker private fester og får pres over steder, hvor jeg er nødt til at råbe. Jeg snakker så meget at min stemme dør på en time. Jeg elsker de steder, hvor jeg kan finde et hjørne og få en god griner eller en uforstyrret diskussion med et spændende menneske, jeg lige har mødt. Jeg hader smart ass-steder, hvor det handler om distance, blive set og se på folk. Jeg ved aldrig, hvem det er, jeg skal se på eller hvorfor. Når jeg går ud, vil jeg tæt ind på livet af folk og vide, hvad de tænker«

Hvad hvis du skal ud og spise?
»Jeg er vred på de danske restauranter. Jeg vil gerne give dem et godt råd og gøre som i Paris, hvor man kan reservere måske 80 procent af bordene og så lade 20 procent stå til folk, der vil ud og spise spontant. Jeg gider ikke planlægge det tre dage i forvejen. Derfor ender jeg som regel på Lê Lê, Wokshop, Madklubben eller Den Anden. I det hele taget er jeg irriteret over, at folk går så meget op i at spise ude og skal være så opgejlede og klæde sig fint på. Jeg elsker, at man i Paris bare mødes ude hele tiden på en så uprætentiøs måde.«

Hvor drikker du kaffe?
»Jeg bruger tit Cafe Holberg, lige hvor jeg bor. Hvis jeg en dag ikke skal lave musik men ordne administrative ting, skrive e-mails og den slags, sidder jeg dernede. At lave musik er så meget en solitude-ting for mig, og nogle gange tror jeg at jeg savner mennesker. Men det går som regel hurtigt over, og så går jeg lykkeligt tilbage i studiet og arbejder igennem.«

Hvad viser du til turister?
»Jeg låner dem en cykel og fortæller dem, hvor travlt jeg har. Men jeg tager altid selv med på Christiania. Så køber vi en joint, tager hjem og ryger den og taler om resten af byen, hvis vi ikke har mere spændende ting at tale om. Staden har den der latino-vibe, hvor folk hænger ud og taler sammmen. Der er plads til eventyret. Jeg er også vild med Rundetårn. Det er et godt rubust tårn, jeg elsker det. Jeg lider af højdeskræk, så det er altid en udfordring at komme derop.«

Hvad: Napoli
Hvor: Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv, Kbh. K
Hvornår: 10. nov.- 28. nov.
Hvordan: Billetter 90-675 kr. via Billetnet.dk

Læs også:

• Vi har kastet Bournonville op i luften.
• Mit København 09
  
  

Facebook: Bliv fan af AOK og få de bedste tips til oplevelser i byen.