
Nordic Noodles logo er en gaffel og en spisepind, der krydser hinanden på en urskive. Her kan du nemlig få asiatisk inspireret wokmad af danske grøntsager som hvidkål og gulerødder, som bliver lynstegt, mens du venter.
TIP: Klik på tallene under fotoet for at se flere billeder
Prisen for en wokret er stort set den samme, som hvis du køber en pizza - hvad enten du tager din mad med i en firkantet newyorkerstil-papboks eller spiser den ved en af de godt 10 pladser i den lille biks, hvor du kan følge kokken tilberede din mad bag glasruden.
Vælg selv ingredienser
En basisboks består af enten ris- eller ægnudler eller fuldkornsris og lidt danske grøntsager samt en valgfri sauce. Dertil kan du for små beløb tilvælge kylling, oksekød eller rejer og en række mere eksotiske grøntsager, frugter og nødder, så det er nemt at kombinere din egen favorit.
Guide til flere gode spisesteder på Nørrebro
Udefra kan den lille biks se lukket ud, da facaden ser ret mørk ud på en lys dag, men Nordic Noodle er åben både frokost og aften. Du kan godt løbe ind i en kø - hvilket blot er tegn på, at her er en ok sammenhæng mellem pris og kvalitet. Når her er travlt, får kokken assistance af en asiatisk kvinde, der svinger panderne.
Rå brædder og mursten
Indretningen er hip på den rustikke, minimalistiske facon: Rå brædder, rå mursten, tre borde af en flækket træstamme, en sort tavle med graffiti af kridt som endevæg (læn dig ikke op ad den, hvis du ikke vil have hvidt tøj) og udsugning i stort, industrielt metalrør.
Har du brug for et toilet, er det ind ad døren i endevæggen og op ad trappen.
Nordic Noodles åbnede i december 2012 på venstre hånd af Nørrebrogade (nummer 29), når du kommer fra Søerne, lige efter Blågårdsgade.
Var derinde igår for første gang! Super Super mad og god betjening! De fortjener at vinde nominering til byens bedste!
Har også hørt at der kommer nye favoritter på menukortet, hvilket jeg også glæder mig til!
fik med fuldkornsris, okseinderlår + det løse og så hot chili (ekstra) av av av, men f*** det smagte godt. håber der åbner en på vesterbro også.
Jeg har nu spist på Nordic Noodle 5 gange og er intet mindre end lykkelig over de gode priser og den gode kvalitet.
Det smager godt og autentisk.
Hvor er det forfriskende med andet end det sædvanlige på Nørrebrogade, well done!
Det er fedt at man bare kan gå ind og anrette sin egen ret og få den serveret på så kort tid. Jeg kan klart anbefale at man går ind på NordicNoodle og får sig en bid wok, om det så er til frokost, aftensmad eller natmad - det smager godt.
Lækkert nyt take away, smagsfulde nudler der kommer super hurtigt til de rigtig priser - kommer helt sikkert igen er blevet hooket ;)
Som en STOR fan af Asiatisk mad er åbningen af Nordic Noodle en stor fornøjelse! Maden er hurtig lavet, og nem at medbringe hjem, eller at spise hos dem. Restauranten er skide hyggelig, med kridt skrift på bagvægen skrevet af kunderne. Alt i alt en stor fornøjelse!
A++
Som en STOR fan af Asiatisk mad er åbningen af Nordic Noodle en stor fornøjelse! Maden er hurtig lavet, og nem at medbringe hjem, eller at spise hos dem. Restauranten er skide hyggelig, med kridt skrift på bagvægen skrevet af kunderne. Alt i alt en stor fornøjelse!
A++
Maden kom hurtigt (5min) og smagte rigtig godt!!!
Samtidig gav den ellers store portion en dejlig mæthedsfølelse....
meget bedre alternativ end f.eks Fast food pizza......
Maden kom hurtigt (5min) og smagte rigtig godt!!!
Samtidig gav den ellers store portion en dejlig mæthedsfølelse....
meget bedre alternativ end f.eks Fast food pizza......