Accessories
Sko
Tøj til kvinder
Tøj til mænd
Tøjbutik

Også tidligere har københavnske Whyred-tilhængere kunne finde deres favoritter i Pilestræde-kvarteret. Men hvor man tidligere måtte siksakke mellem butikker som Pede&Stoffer, Flying A og Illum, kan man nu i en og samme butik opleve både herre- som damekollektionerne i deres komplette helhed og sammen med mærkets sko og accessories.
Bag Whyred står tre svenske designere: Roland Hjort, Jonas Clason og Lena Patriksson Keller, der mødtes som kolleger hos H&M, men som i 1999 slog deres egne mere eksklusive klude sammen og skabte en virksomhed, der i dag sælger tøj i 21 lande, og som i 2006 vandt magasinet Elles pris for bedste design.
Butikken, som er den første Whyred uden for Sveriges grænser er indrettet af arkitekten Joakim Leufstadius, som også står bag interieuret i det stockholmske flagskib, som er fuld af streger, der peger ind i fremtiden, og som på den måde ganske godt supplerer Whyreds kombination af klassisk design og casual street med kant, og et til tider futuristisk twist. Den københavnske butik er blevet udstyret med rene flader i gråt og hvid suppleret med en mægtig mængde messing og enkelte møbler i teak, som på en gang understreger og bløder butikkens coolness op.
Whyred er ikke bare en designvirksomhed men også et kunstprojekt, der under hatten Whyred Art Project inviterer kunstnere til at vise deres værker i butikkerne.