Accessories
AOK anbefaler

Glæden ved forgangne årtier har hun ført ud i yderste konsekvens, så hun nu står bag egen retrodisk i butikken, der med sine romantisk lyserøde vægge, grønne forhæng og babyblå blomstertapet får én til at føle at man er trådt ind i en tidslomme, og bare venter på at grammofonmusikken begynder at spille rockabilly.
Her sælger hun et pletfrit og gerne pyntet udvalg af vintagekjoler, som hun håndplukker i butikker og markeder i Los Angeles. Det brugte tøj suppleres med nyt (men altid med et retrotwist og 50er præg) fra fx. danske Dixie Grey, strik fra Månestråle og pastelfarvet gennemsigtigt og let undertøj fra After Wear.
Rikke Von Qualen er oprindeligt uddannet skrædder og derfor forsyner hun også butikken med små kollektioner af sit eget mærke, hvor hun har specialiseret sig i feminine kjoler, prikkede skjorter, nederdele og korte jakker.
Er du ude efter lidt sjovt tilbehør, så har butikken et lille udvalg af vintagesmykker, tasker, bælter og deslignende, som spædes op med nye smykker fra Zarah Voight og de sjove stjernetegnssmykker fra danske Siersbøl, der har produceret guldbelagte sager siden 40erne.
Von Qualen er den fineste lille butik med en masse fantastiske kjoler - fuld af minder og sjæl. Og så er betjeningen i top. I must have died and gone to heaven