Punkterer dækket eller skal kæden strammes efter sommerens mange cykelture, så kan du trække jernhesten forbi Vesterbros nyeste cykelpusher.
Cykelbanditten har netop åbnet ny butik på Vesterbrogade - nærmere bestemt ved Vesterbro Torv - der bliver nummer to af sin slags på Vesterbrogade, og den syvende af alle kædens forretninger.
- Som Vesterbrogenser, Valbyborger - eller bare cykelhandlende - er Vesterbro Torv nu et oplagt sted at gå hen hvis du mangler ny cykel eller tilbehør, siger Daniel Guldager der, sammen med sin bror Jacob, har grundlagt Cykelbanditten.
Mere end bare en cykelforretning
Cykelbanditten er desuden netop nu i gang med at udvikle konceptet fra blot at handle med cykler og dertil relaterede produkter, så der også bliver langet andre varer over disken.
- Vores kunder er i forvejen åbne for at lade sig inspirere, når de besøger os. Derfor er det oplagt for os at udvide med mere livsstilsorienterede produkter, som tasker, T-shirts, sko, bøger og lignende, siger Daniel Guldager.
Den nyeste tilføjelse i produktporteføljen er det gamle skatermærke Vision Street Wear.
Hvad: Cykelbanditten Vesterbro
Hvor: Vesterbrogade 55, København V.
Hvornår: Mandag til fredag fra klokken 9:30 til 18:30 og lørdag fra 10 til 15.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.