Urtehuset har alt, du skal bruge - og mere til - hvis den står på helsekost og skrupsunde middagsretter hjemme hos dig.
Alt er økologisk. Så det behøver du ikke at forhøre dig om, når du træder ind af døren til Urtehuset på Østerbrogade. Forretningen, der har fået navnet bøjet i neon, så Triangel-enden af Østerbrogade ikke er i tvivl om Urtehusets placering.
En vidunderlig duft af urter, brød, mad, grøntsager og sæbe, som slår dig i møde allerede i døren. De frisklavede færdigretter er hjemmelavede, og brød og kager hjemmebagt. Skal du ikke lige spise lækkerierne nu, kan du istedet vælge at købe en af de frosne, færdige vegetarretter.