
Konceptet bag forretningen er at føre designervarer, der ikke er mainstream, og som derfor ikke findes på hvet andet gadehjørne i byen. Her er både danske og udenlandske mærker som for eksempel Day Birger et Mikkelsen, Gurrh Burrh, Betsy Johnson og Paul Smith.
Ud over de faste mærker får butikken løbende nye og spot-on varer hjem, såsom cowboyhatte, paillettasker eller klipklapper - varer, som uden tvivl er ultimativt aktuelle. Det store udvalg udmønter sig i en meget bred målgruppe, så hvad enten du er til striksweatre eller balkjoler, jeans eller glimmertoppe, til gaven til dig selv eller til kæresten, onklen eller niecen, er Urban Factory et godt sted at lede.
Herretøjet er koncentreret omkring det casual med et stort udvalg af skjorter, t-shirts og bukser, hovedsageligt af mærket Paul Smith Jeans, som desuden bidrager med slips, manchetknapper og nøgleringe.
Kvindesiden er en Urban Factory i sig selv med både klassiske bukser, frække toppe og poetiske kjoler. Butikken har altid et stort og varieret udbud af accessories som tasker, tørklæder og hovedsageligt smykker. Seneste nyankommet fund er smykker fra Stella Page, som i øvrigt var den første designer på banen med de meget omtalte Power Beads.
Børneafdelingen er et de velklædtes paradis med cowboyjakker og skovmandsskjorter fra Timberland, blomstrede toppe og nederdele med flæser.
Det er næsten altid værd at tage et smut forbi ;)