AOK anbefaler
Livsstil
Skønhed og velvære

Navnet er mest for sjov, for Tann er alene om sin praksis. Det kinesiske hentyder mest til massageformen, for godt nok er Tanns forældre kinesere, men han er født i Malaysia, og har gået på kostskole og universitetet i England, hvor han læste filosofi og film. Der mødte han en dansk kæreste, og sammen slog de sig ned i Danmark.
Når du træder ind, kommer Tann imod dig iført en dragt, som ligner en kinesisk kampsportsdragt. Han giver dig hånden og beder dig tage skoene af. Rummet er lyst, og det eneste møbel er en formspændt skammel i lyst træ.
Bag de hvide fyldningsdøre er massagerummet, som har mørkt trægulv og et loftslys, som bliver dæmpet, når massagen begynder. Hvis det er første gang, du er hos Tann, beder han dig sætte dig i den kinesiske stol og spørger, om du har særlig problemer med din krop. Derefter beder han dig tage alt dit tøj af på nær trusserne. Imens står han med hovedet bøjet over briksen med de hvide flonelslagner. Du lægger dig på maven og bliver pakket ind i lagnerne, som Tann flytter, når han skal massere.
Massagen er kinesisk og hedder Qi Gong. Den kommer af en kropsfilosofi, som minder om tai chi, hvor bevægelserne er langsomme og rolige, og man ikke blot arbejder mekanisk med musklerne, men også med kroppens energibaner, de såkaldte meridianer, der er knyttet til organerne i punkter, som dem man bruger under akupunktur. I stedet for nåle bruger Tann tryk. Hvert år tager han til Singapore for at efteruddanne sig, og han har også en dansk massør-uddannelse.
Tann er buddhist, men bortset fra den lille figur på hylden, som er hans alter, er det ikke noget massage-kunden opdager, med mindre han eller hun spørger.
Massage er forholdsvis dyrt, fordi en massør kan ikke massere otte timer om dagen, men må også have pauser, og de skal også betales. Køber du et kort med fire gange massage, får du rabat. Du kan også købe et gavekort til en tur på briksen til din veninde eller kæreste.
Priserne begynder ved 550 kroner for 45 minutter. Du kan få behandling i op til 90 minutter og købe rabatkort til fire gang, hvor du sparer fra 400 kroner.
Læs Alt om Butikker i København.
I de seneste fem år har jeg med intervaller på 8-14 max. 30 dage fået massage af Tann Long. Jeg nyder massagen og tiden mellem massagerne, hvor jeg kan mærke, at min krop både belives og afspændes. Jeg nyder også Tann Longs respektfulde adfærd og de rene stilfulde lokaler. Jeg kan på det varmeste anbefale Tann Long.
Jeg læste alle de glimrende anmeldelser herinde og tænkte, at jeg måtte prøve, da jeg havde en chack liggende fra mine svigerforældre.
Første gang jeg var der, var det en god fornemmelse, mens jeg blev masseret, men jeg blev faktisk mere øm af det. Det var som om noget var blevet løsnet, men ikke rigtigt ville sætte sig.
Jeg havde købt et 4-turs kort til 2.000 kr. og de efterfølgende 3 gange var det en skuffelse at være der.
For det første føles de ikke specielt godt og for det andet havde det absolut ingen effekt.
Jeg havde ellers lagt de 3 gange i løbet af en uge, fordi jeg tænkte, at det ville have den største effekt.
2.000 kr. er mange penge, når man ikke får noget for dem!
Jeg har nu været 4 gange til behandling og der er tale om en klar bedring af mine smerter i arme og skuldre. Kan stærkt anbefales!!
Genfødt som nyt og bedre menneske efter en omgang med Tanns kunnen og behagelige selskab.
I have had tension on my right shoulder which making my life misserable. After visited Tann's klinik and the treatment, my right shoulder is now back to the normal flexibility and i am now happy again.
Jeg har dårlig ryg og nakke, og har tidligere været til forskellige fysio-terapeuter uden held. Hos Tann Long har jeg endelig fået det bedre, og går der hver anden uge fast. Kan varmt anbefales!
Det er en oplevelse værd:-) Pengene er givet godt ud.