
I over 100 år har fire generationer af familien Sømod produceret bolcher i alle former, farver og smagsvarianter til kongehuset og den danske befolkning. Og lige så længe er de små søde klumper blevet fremstillet ved håndkraft af ren perlesukker og naturlige smagsstoffer. Det sker først ved, at perleskukkeret varmes op og smeltes i store kobberkedler. Når sukkermassen har nået de 180 grader, hældes den ud på et bord og æltes med smagsstofferne. Herefter bliver massen trukket og hevet i et utal af gange for til sidst at ende som stænger, der klippes over til de færdige bolcher. Denne proces sker mange gange dagligt og er en yndet forestilling for slikne børnehave- og skolebørn.
Du kan vælge mellem 75 forskellige slags bolcher, heriblandt bolcher til allergikere, fremstillet helt uden farvestoffer og konserveringsmidler, og sukkerfri bolcher. Bolcherne sælges både fra den lille fabriksbutik i gården i Nørregade 36 og fra i butikken i Nørregade 24. Hvis du er interesseret i at se hvordan bolcherne bliver fremstillet på fabrikken, så er der åbent for offentligheden mellem kl. 9:15 og 16:00. Hvis I kommer som en større gruppe, er det en stor fordel hvis der bliver bestilt tid.
Der er ikke noget bedre end duften af helt friske bolcher og den duft er der her. Rigtig hyggelig butik der er bevaret i "gammel" stil.
Hjemmelavede blocher. Man kan komme ind bagved og se, hvordan de laver bolcherne. Selve slikket er super lækkert og ens tænder løber virkelig i vand, når man går forbi og de laver bolcher.