
Ud over de kødudskæringer, du normalt forventer at finde hos en slagter, byder Slagteren på Kultorvet på en lang række specialiteter og halvfabrikata som færdigkrydrede Scalopini eller marineret lammegyros. Butikkens suveræne grillpølser med forskellige krydringer er yderst anbefalelsesværdige, og smørrebrødet fås både som klassiske håndmadder og luksusstykker.
Selvfølgelig har Jens Slagter selv været rundt og se alle de gårde, de får kød fra - for eksempel kommer kyllingerne fra Bogense.
Forkæl dig selv og vælg en af slagterens mange lækkerier. Du bliver ikke skuffet! Det er også altid muligt at få gode råd om tilberedning, og det er fuldt tilladt at stille dumme spørgsmål. Du får ganske sikkert en kæk bemærkning med i købet. En enkelt advarsel: Vær parat med et godt svar på, hvorfor du ikke også liiige skal forbi deres ostehandel (der dog også kun kan anbefales)! :-)