Broe er medlem af ringen af økologiske slagtere - De Grønne Slagtere. Det betyder økologisk okse- og svinekød, dansk lam og Gotlam samt bisonkød i sæsonen. Varerne er også fransk-inspirerede, og det hele er hjemmelavet.
Det er en 5. Generations-slagter med navnet Broe, der leverer kød og delikatesser på Gentoftegade. Der er ikke alene tale om traditioner, men også om fornyelse, for Slagter Broe er medlem af ringen af økologiske slagtere - De Grønne Slagtere.
Det betyder økologisk okse- og svinekød, dansk lam (og Gotlam), bisonkød i sæsonen, men også boykot af strudsekød, der kun opdrættes i farme.
Slagter Broe erkender, at han er lettere frankofil, han er delvist uddannet i Frankrig, og det ses også på udvalget af charcuterivarer. Hvor finder man ellers rillette i omegnen af København? Småfugle udsat for kogekunst og viklet ind i blade af savoykål eller lignende.
Alle varer er som en selvfølge hjemmelavede, Broe graver og marinerer selv laksen, laver egen lage til oliven. Der er selvfølgelig grænser for hvad en dansk slagter kan klare, så de soltørrede tomater er importerede.