Andet/diverse
Livsstil

Den er inspireret af besøg i havebutikker i storbyer i udlandet, for selv om man er omgivet af asfalt og høje huse, kan man godt drømme om rosenbede og urtehaver.
Drømmene kan næres i Signe Wennebergs lille butik i en af pavillonerne ved Kongens Have, hvor hun sælger sine egne havebøger, redskaber, frø til morsomt formede tomater, blå bønner og fine, fine blomster.
Her er også service i plastic, der tåler at falde på fliserne, bløde bukser til at lave yoga (på græsset), forårste, der også må drikkes om efteråret, hudpleje fra Jurlique, og gummistøvler, smarte nok til en bytur.
Kort sagt, havegaver både til dem, der har en have, og dem, der drømmer så skrækkeligt om en - de kunne jo starte med en altankasseholder ti l49 kr