Står du lige og mangler et Rolex eller måske et Panerai for at fuldende dit outfit, så er der godt nyt til efteråret. Butikken med de fine ure på Strøget bliver nu meget, meget større.
Den eksisterende Klarlund-forretning på cirka 70 kvm udvides – og i fremtiden vil det være muligt at handle eksklusive ure og smykker på knap 300 kvm – fordelt på 2 etager.
I det nye butikskoncept vil Rolex få en helt ny og unik placering – udformet af Rolex’ egne designere. Klarlund er desuden indehaver af Danmarks største urværksted, som ligeledes får en central funktion i de nye omgivelser. Kunderne får mulighed for at besøge værkstedet, som beskæftiger hele 7 urmagere.
Klarlund forhandler bl.a. mærkerne Rolex, Audemars Piguet, Vacheron Constantin, Panerai, Omega, TAG Heuer og mange flere. Forretningen har desuden egen guldsmed og diamantimport, og udover egne smykker forhandler Klarlund blandt andet Georg Jensen, Marianne Dulong og Ole Lynggaard.
Ombygningen af den nye Klarlund forretning forventes at stå klar til efteråret.