Delikatesse

Ro. Navnet er symbolsk. Det er chokolatier Rasmus Olsens forbogstaver. Og det er, hvad du får, når du ser på hans eksklusive i chokolader i moderne, minimalistiske former, der har en næsten zen-agtig visuel kvalitet i al sin enkelhed.
OBS: Klik på tallene under billedet og se flere fotos.
Rasmus bruger kun de bedste råvarer. Både når det gælder Champagnen, chokoladen, hyldeblomsterne, honningen, nødderne - for blot at nævne nogle af de ingredienser, han bruger i sine chokolader, som du kan beundre i deres temperaturstyrede montre.
Om sommeren laver Rasmus også is. Jordbær får han fra en gård udenfor København og der er rigeligt af dem i hans jordbæris. Isen er af italiensk type lavet på økologisk sødmælk, som ikke bliver så tung som flødeis, tilsat en lille smule stabilisator. Allergladest er Rasmus selv for sorbeterne, hvor han altid har en enkelt dristig kombination eller to i kølemontren foruden de klassiske.
Du kan få din is i en vaffel eller et bæger eller i en termoboks, hvor du selv kan blande de kugler is, du har lyst til.
Ro Chokolade åbnede i september 2010. Du kan læse mere på butikkens eget website.
Flere lækkerier
De 5 isbarer
Læs AOKs guide til Det Søde Liv