
»Godt«, sukker manden bag disken lettet, da kaffebønnerne ikke skal kværnes. For rigtige kaffetyper kværner selv deres kaffe, og her i Risteriet tager man kaffe seriøst. Så seriøst, at en kaffemaskine koster fra omkring 3.000 kroner - og når der er investeret i den, kan man passende indkøbe et styk stamper (buttet lille metalfætter, med flad bund og håndtag, man bruger til at mase kaffen sammen med) til 500 kr. Uden at nogen blinker eller stiller spørgsmål.
God kaffe koster - og virkelige nørder kan også købe grønne bønner, som ristes hjemme i ovnen. Andre, der bliver helt trætte ved tanken om al det arbejde for en kop kaffe, kan starte med et skud koffein i baren, der serverer nylavet kaffe i kendte varianter. Og kaffen er garanteret friskkværnet og nyristet.
Ikke så meget pjat eller leflen, men fokus på det det handler om - Kaffen. Klar top 2 over de bedste kaffebarer jeg har besøgt, og ubetinget den bedste i Danmark. Prøv deres Bacca Espresso....
Synes stedet er hyggeligt. Men folk der påstår at det er verdens bedste kaffe, er folk der godt kan lide meget branket kaffe med kun én aroma, nemlig kul. Kan bedre lide kaffe der ikke er ristet så hårdt. Fingeren
susib. Et besøg på Risteriet er en sanseoplevelse. Der dufter dejligt, smagfuld indretning, god og seriøs betjening og kaffen smager så godt at man lover sig selv ALDRIG mere at købe kaffe i netto og lignende. Prøv det!!
Fantastisk kaffe og god vejledning, det er en fryd at der stadig er butikker der leverer kvalitet og god service!
Ikke nok med at de hos Risteriet har styr på alle elementer og aspekterne i brygningen af den bedste espresso og diverse kaffedrikke, har de også valgt at gøre det til en pris hvor alle kan være med. En stor del af deres kaffesortiment er fair-trade, enkelte økologiske og direct-trade (hvor de selv har handlet med kaffe producenten) så den gode smag også fortsætter efter kaffen er drukket. Kommer der selv flere gange om ugen og er aldrig blev skuffet, risteriet er klart at anbefale!
kaffen er god kvalitet men serveret næsten lunken fordi de kaffe eksperter som arbejder på caféen er så bange for at ødelægge smagen. Lidt kedeligt......
Supersted. Kvalitet og atmosfære,- meget sød betjening der klart er ansat af en meeeget klog ejer!
Risteriet er det sted som de fleste kaffebar ønsker at være, uden dog at være det. Risteriets betjening oser af viden og pasion om kaffe, som man ikke oplever andre steder i København.
Skal opleves og smages
Med en påstand der nok vil ryste flere, vil jeg dog stadig bebude at Risteriet har byens bedste kaffe! Kaffen rister de selv, og der dufter himmelsk både i og udenfor det lille hyggelige sted. Det er afgjort et sted der skal besøges og der er både servering af gode kopper kaffe, salg af de nyristede varianter og et stort udvalg af kaffetilbehør og bryggegrej.