Oplev den danske design- og arkitektverdens spirende talenter og kreative hjerner på Holmen.
Udstillingen starter med en åbningsreception onsdag den 27. juni.
Her holder Kunstakademiets Arkitekt- og Designskole en stor udstilling med alle sommerens afgangsprojekter, der er kreeret af mere end 135 nyuddannede arkitekter og designere.
Læs også:
Udstillingen starter med en reception i festsalen på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og kan herefter opleves frem til den 6. juli - og efter en kort sommerpause igen fra den 6. til 19. august.
Blandt skolens tidligere elever tæller blandt andet den højaktuelle designer Anne Sofie Madsen, der blev kåret som årets talent ved dette års Dansk Fashion Awards, der er en af den danske designverdens mest eftertragtede priser.
Læs AOKs interview med den talentfulde designer, hvor hun blandt andet løfter sløret for sine yndlingsbutikker i København, og fortæller, hvorfor Marmorkirken er lidt for lille og en smule for tyk.
Hvad: Det Kongelige Danske Kunstakademi udstiller afgangsprojekter
Hvor: Festsalen, Danneskiold-Samsøes Allé 51, Holmen, København K
Hvornår: Reception onsdag den 27. juni fra klokken 16 - 19. Udstillingen er åben fra 28. juni til 6. juli og 6. til 19. august. Alle dage fra klokken 11-18.
Hvor meget: Gratis