
Man når kun lige at hoppe ned fra stolen og ind i det nye år, før loppemarkedssæsonen starter igen. Men med tradition for, at januar er sparemåned efter forbrugsfesten i december, er et nytårsmarked med brugte sager oplagt.
Nytårsloppemarkedet foregår den anden weekend i januar i Forum, så man skal ikke være bange for at fryse fingre og næse af. 500 stader vil sælge antikviteter og bedre genbrug, og sørge for at alle muligheder for gode loppefund er til stede.
Det koster 35 kroner for voksne i entré, og børn under 12 år er gratis, når de følges med en voksen. Man kan også vælge at tage hele den pukkelryggede med, for man kan få et kræmmerkort med ti indgange til 250 kr. Med kræmmerkortet kan man også springe køen over og gå direkte til VIP-indgangen.
Hvad: Nytårsloppemarked
Hvor: Forum, Frederiksberg
Hvornår: 8.-9. januar kl. 10-17 begge dage.