Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 18/03/15

Nyt fast loppemarked vil guide dig til genbrugsguld

  • Loppelunden.dk ligger i en lavning 100 meter fra Emdrup station. Foto: PR

    Loppelunden.dk ligger i en lavning 100 meter fra Emdrup station.

    Foto: PR
Snart åbner byens nye loppemarked med 50 stadepladser og inspiration til, hvordan du genbruger dine ting bedst.

En gammel træstige kan laves om til en sjov bogreol, en globus kan skæres midt over og blive til to skåle, og hvis man stiller oldemors gamle springmadras på højkant op ad en væg, så har man pludselig en billig vinreol.

Der er masser af måder, du kan give dine gamle genstande og møbler et nyt liv. Det handler bare om at tænke ud af boksen.

Loppelunden.dk tænker ud af boksen og gør det umulige muligt med masser af idéer til, hvordan du kan forædle – eller »upcycle«, som det rigtigt nok hedder – dine ting.

Tjek også: København får ny bydel

Søndag d. 19. april åbner Loppelunden.dk de gamle garager på ved Emdrup Station og inviterer indenfor til en åbningsdag, der byder på 50 stadepladser med loppe-goodies og en helt særlig workshop, hvor du kan lære at genbruge både gammelt og nyt.

Mens de voksne kan lade sig inspirere af upcycling-idéer, så kan børn og barnlige sjæle hygge sig med at bygge en rumraket af paprør eller et fuglehus af gamle bøger.

Se også: AOK guider til alle byens lagersalg

På selve åbningsdagen vil der også være underholdning fra de tre-dobbelte verdensmestre fra Danish Freestyle Team, der leverer en fantastisk opvisning på ethjulede cykler. Hvis man har modet til det, kan man også selv prøvekøre de ethjulede cykler. Og skulle anstrengelserne føre til sult, så kan der købes både øl, vand, kaffe, is og sandwiches i markedets hyggelige café.

Så ryd kalenderen den tredje weekend i april og tag til loppemarked med fokus på upcycling i hyggelige rammer.

Hvad: Loppemarked og Upcycling
Hvor: Loppelunden, Lundebakken 1, 2400 København NV
Hvornår: Åbningsdagen er søndag d. 19. april. Herefter kan markedet opleves den første søndag i hver måned fra kl. 10.00-16.00.
Hvor meget: Gratis entré

Læs mere på loppelunden.dk og Facebook

 

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK Tjenester