Når den nye Wood Wood-butik åbner fredag, er der tilbud på kollektionsprøver og på udvalgte varer fra blandt andet Perks and Mini, Nike, Opening Ceremony og Wood Wood.
Den nye butik, Wood Wood Museum, sælger kollektionsprøver og tøj fra tidligere kollektioner fra en lang række designeres tidligere kollektioner. Varerne i butikken bliver hentet hjem fra Wood Woods butikker i Berlin, Aarhus, København og Wien.
I Wood Wood Museum kan du desuden få et indblik i, hvilke typer Wood Woods designere lader sig inspirere af. Fotograf Hasse Nielsen har nemlig portrætteret 15 personer fra København, og disse billeder illustrerer, hvilke værdier og hvilken udstråling designerne henter inspiration i. Fotografierne bliver udstillet i butikken fra den 23. november.
Wood Wood har i forvejen en 256 kvadratmeter stor flagskibsbutik på Grønnegade i indre by.
Hvad: Wood Wood Museum
Hvor: Frederiksborggade 54, København K.
Hvornår: Åbner fredag den 23. november. Herefter er åbningstiderne Mandag til fredag fra klokken 12 til 18 og lørdag fra 10 til 15.