Føj til favoritter Del Send
Shopping | 12/04/17

Nu kommer dit lokale marked forbi på cykel

  • Foto: Ikke oplyst Foto:
  • Foto: Ikke oplyst Foto:
  • Foto: Ikke oplyst Foto:
Find det på en plads nær dig.

Fra 8. maj behøver du ikke længere smutte i supermarkedet, når du vil have friske råvarer. Her kan du nemlig møde Dit Lokalmarked, der er et helt nyt marked, der rykker ud i byen på store specialbyggede cykler.

Foto: Ikke oplyst

Bag Dit Lokalmarked står Christian Astorp, der også er en af mændene bag Kødbyens Mad & Marked. Han vil gerne sprede madglæden endnu længere ud i København.

»Vi er omringet af vand. Vi har masser af god landbrugsjord. Og vi står med en underskov af utroligt dygtige producenter af højkvalitetsråvarer. Ofte er de bedste dog så små, at de har svært ved at få hyldeplads i supermarkederne. Derfor er der brug for et græsrodsinitiativ, som det her. Og ja, jeg ved godt, det er ambitiøst at udfordre noget så indgroet som indkøbsvaner. Men helt ærligt: Hvis ikke københavnerne skal kunne købe cykelleveret frisk frugt, grønt, kød, fisk og brød, hvem skal så?,« siger Christian Astorp.

Læs også: Aarstiderne åbner øko-butik i Frederiksberg Have

Markedet består af fem store ladcykler, der rykker ud over hele byen.

Foto: Ikke oplyst

Ny plads hver dag

Mandag-lørdag cykler Dit Lokalmarked ud til en ny plads i byen, og her kan de lokale københavnere så kigge forbi og fylde cykelkurven med økologiske og bæredygtige varer. Alle varer er produceret lokalt. Man kan finde mange forskellige slags varer som frisk frugt, grønt, kød, fisk, brød og andre varer.

Cyklerne overholder selvfølgelig alle hygiejne- og fødevarestandarder og har indbygget vask samt en kapacitet på små 350 kg varer. De fleste råvarer kommer til at være sæsonbetonede og super friske. Fx vil jordbær og rabarber være plukket samme morgen, som de sælges inde i byen.

Læs også: Gyldne damer og pæn panering: Nu kan du få genial kromad i hjertet af København

»Sundhed, bæredygtighed og et styrket fællesskab er en cocktail, der skal være med til at gøre bylivet i København endnu bedre. Vi kommer tættere på hinanden, og den mad vi spiser, hvis vi lærer, hvor den kommer fra, og hvordan den ser ud. Det er også en af grundene til, at vores kunder kan blive medlemmer af markedet og få endnu bedre priser og andre lokale fordele,« siger Christian Astorp.

Her kan du finde Dit Lokalmarked:

 

Mandag: Sydhavnen, Den Røde Plads (kl. 15 til 20)

Tirsdag: Nørrebro, Jesper Brochmands Gade (kl. 15 til 20)

Onsdag: Østerbro, Den Franske Plads ved Fælledparken (kl. 15 til 20)

Torsdag: Vesterbro, Litauens Plads (kl. 15 til 20)

Fredag: Amager, Amager Fælled Skole (kl. 12 til 15)

Lørdag: Nørrebro, Jægersborggade (kl. 10 til 15)