Føj til favoritter Del Send
Shopping | 24/11/12

Nørrebro har fået en kjolebyttebutik

  • Stine Skytte har en kjolebyttebutik i Jægersborggade, hvor man kan indlevere gamle kjoler og låne nye med hjem. Foto: Erik RefnerStine Skytte har en kjolebyttebutik i Jægersborggade, hvor man kan indlevere gamle kjoler og låne nye med hjem. Foto: Erik Refner
Bytte, bytte købmand. Altid bytte om igen. Resecond i Jægersborggade er ikke en butik, men en kjolebyttecentral, hvor man for et månedligt beløb kan bytte sig til nye kjoler.

Der er ikke noget kasseapparat i Resecond på Jægersborggade, for her er konceptet, at man indbetaler et månedligt kontingent over internettet, og så kan man komme ind og bytte sig til en ny kjole. Og det lige så tit, som man vil. Der er ikke nogen tidsfrister for, hvor længe man må have de nye kjoler, og butikken er ikke et kjolebibliotek, for man er ikke forpligtet til at aflevere kjolerne tilbage igen.

Det koster mellem 100 og 150 kroner at blive medlem hos Resecond, og når man er det, kan man tage lige så mange kjoler med hjem, som man afleverer i butikken. Tanken bag konceptet er, at selv om kvinder har brug for nye kjoler, så har kloden ikke brug for mere produktion og forbrugerisme, siger butikkens indehaver, tekstildesigner Stine Skytte, i et interview med Berlingske.

Læs også: Her er byens bedste lagersalg

- Om ti år håber jeg, at der findes masser af butikker, der gør det samme som vores. Butikker, hvor man bytter de ting, man ikke bruger, for verden kan ikke tåle mere forbrug. Vi må vænne os til, at vi skal bruge de ting, der allerede findes, siger hun.

Har man et par kjoler hængende i skabet, som bare samler støv, kan de altså blive byttet til nye kjoler fra andre kvinder, hvis man altså kan se idéen i at lade lidt fra éns eget tøjskab overgå til en kollektiv deleøkonomi.

Hvad: Resecond
Hvor: Jægersborggade 49, København N.
Hvornår: Onsdag til fredag fra klokken 12 til 18 og lørdag fra 11 til 15.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester