
Mulberry er blevet meget trendy og lidt 60'er-agtigt. Butikken er indrettet efter forskrifter fra forgangsbutikkerne på henholdsvis Bond Street og Brompton Road i London.
Mulberry var engang synonym med de krokoprægede klassiske tasker i afdæmpede farver som sort og brun, men her i det nye årtusinde er firmaet for alvor kommet med på taskebeatet på en måde, der appelerer til tidens unge designfreaks., der går op i at investere i den nyeste it-taske, der er set på armen af en kändis. Første store bestseller var den firkantede Roxanna-taske i kernelæder, mens en anden klassiker er den mere nedtonede Bayswater model med den karakteristiske drejelukning.
Mulberry står også bag en fin tøjkollektion i lækre kvaliteter, som du finder bagerst i butikken.
Historien
Der var engang en englænder, der hed Roger Saul - og det er der endnu. I 1969 stod han hjemme ved sit køkkenbord og lavede bælter og chockers, som er hundehalsbånd til piger. Pigerne kunne godt lide at komme i snor, og to år efter grundlagde han Mulberry med 500 pund i kapital. I de knap 30 år der er gået siden da, har han fået placeret en lang række forretninger verden over og et hav af hædersbevidninger og priser, som for eksempel Award for Export (det kan man jo godt forstå) og Classic Designer of the Year Award.
Nu har jeg flere gange været inde og købt alt fra tasker til bælter fordi Mulberry er et fantastisk mærke.
Det er derimod sidste gang jeg sætter mine ben i butikken på strøget i København, grundet den lave standard af service jeg har oplevet de sidste par gange jeg har været derinde.
Ikke bare har man måtte bede højlydt om hjælp til flere forskellige ekspedienter, på trods af fem frie ekspedienter der tydeligvis ikke gad lave noget. Der har også været nødvendigt at måtte stille sig til tåls med direkte uhøflig tiltale fra ekspedienterne når man så endeligt fik kontakt.
Det er ok ikke at stå på pinde konstant, og vi kan alle have en dårlig dag på jobbet, men når man arbejder i et servicefag og der konsistent er dårlig behandling fra personalet må jeg antage at det er en del af jeres "stil".
Resultatet er som tidligere skrevet at jeg ikke længere er interesseret i at handle hos Mulberry butikken på strøget i København.
Jeg var inde i går med min taske som der var gået i stykker. Jeg fik glad, smilende og overskudsagtig service. Blev mødt med et sødt "hej" da jeg kom ind. Midt under min betjæning siger ekspedienten "lige et øje blik" og løber over og holder døren for en mor med barnevogn, der ikke kan komme ind. Han løber tilbage "og siger "det må du undskylde, der blev jeg bare nød til at hjælpe". Dejligt at se de form for overskud en torsdag eftermiddag :o)
Jeg er meget uenig med Laila og nogle af de andre.
Jeg elsker at komme i Mulberry, og jeg kommer der glædeligt hver gang jeg besøger København. Ekspedienterne er SÅ søde og afslappede. Sidst jeg var i butikken, blev jeg bedt om at tage tasken med udenfor og se, hvor flot den var i sollyset.
Ser frem til endnu et visit i Mulberry butikken igen i morgen.
Har det præcist som Laila - mage til arrogante og snobbede betjening skal man lede længe efter. Hvis jeg nogen sinde skal købe Mulberry igen - bliver det IKKE her.
JA SÅ HAR JEG OGSÅ VÆRET INDE I MULBERRY OG KØBE EN KALENDER. DER VAR IGEN BARE SUPER SERVICE. NU SKAL JEG TIL KBH IGEN OG JEG SKAL DA HELT SIKKERT IND OG KIGGE.
Jeg var lige inde i Mulberry igår og selvom jeg kun var "jule-ønske-udkig" var personalet enormt imødekommende og flinke.
Deres tasker er jo også bare helt i TOP
JEG HAR LIGE KØBT EN NY MULBERRY TASKE, OG JEG FIK EN GOD BEHANDLING, SUPER SERVICE OG OPLEVELSEN AF AT BRUGE SÅ MANGE PENGE PÅ NOGET SÅ LUKSURIØST OG EKSKLUSIVT PÅ MIG SELV BLEV LIGESOM JEG HAVDE DRØMT OM. JEG KOMMER HELT SIKKERT IGEN.
Har gang på gang oplevet snobbet og ligeglad betjening. Helt utroligt, når der står 5 ekspedienter, at deres fornemste opgave ikke er at yde sublim service (det må da også gøre det sjovere at gå på arbejde). Har istedet bestilt min taske på mulberry.com.
Var netop inde for at købe en taske.De fleste tænker alligevel et par gange over det inden de køber en taske til 7000DKK, og butikken plejer at give ok service, ikke helt den standard man burde forvente i en butik i luxusenden, men alligevel ok. Man må sige at de har slækket på serviceniveauet, så jeg sparede 7000kr, nu hvor de nærmest var høflige. Ærgeligt nok, når det bør være en sjov og luxuiøs oplevelse at købe en ny lækker Mulberry taske.
Mulberry er nok det lækreste taskemærke i verden. Den danske butiks udvalg er småt, men det er stadig Mulberry.