
Birgitte Engberg startede sin lille kjoleshop på H.C. Ørstedsvej for ti år siden, og snart kom folk valfartende fra både Hellerup og Sydsjælland i så store stimer, at hun for et år siden måtte flytte til større lokaler i et tidligere cykelværksted på den anden side af gaden.
Hun sidder altid og syr inde i forretningen, og er kjolen for vid eller for lang, lægger hun ind og op efter behov.
Birgitte Engberg er glad for at være på Frederiksberg. "Man drukner nemt i mængden af butikker inde i byen, og den høje husleje gør, at priserne er urimeligt høje. Jeg kan godt lide, at unge piger har råd til at komme og købe en kjole en gang imellem, selv om de er på SU".