Føj til favoritter Del Send
Shopping | 25/06/18

Luksus til halv pris i ny butik i København

  • Foto: PR Foto: PR
Gestuz, Custommade, Puma og 2ndday er blot nogle af de mærker, du kan shoppe til halv pris i butikken Edie i Indre By.

Har du hørt om Edie? Edie er en ny konceptbutik, der sælger ud af sidste års sæsonvarer. Her sælges, ifølge butiksejer Christina Wiesner, kvalitetsvarer fra tidligere kollektioner fra udvalgte brand til halv pris af, hvad de oprindelig kostede.

Ideen bag er at give tøjet en ekstra chance, hvis snittet og stilen stadig holder - hvilket er ganske sandsynligt, eftersom at der kommer nyt på bøjlerne i butikkerne ikke bare to gange, men ofte fire gange om året, og så ryger de gamle varer, som måske stadig er værd at smide penge efter, ud.

Indehaveren fortæller blandt andet, at hun tror på, at tøj af høj kvalitet sagtens kan ligge længere tid på hylderne end tre til seks måneder, hvilket er årssagen til, at hun i maj måned åbnede butikken på Kompagnistræde i Indre By, hvor hun bl.a. forhandler mærkerne Gestuz, E.T.C., Puma, 2ndday, Stig P, Hosbjerg, Notes Du Nord og Hofmann Copenhagen.

Læs også: Stephania Potalivo: »Jeg er opvokset i Charlottenlund, men jeg ser mig selv som en ægte københavner«

Men det er ikke kun i den fysiske butik, du kan shoppe. Edie har også en Instagramprofil, @ediedanmark, du kan følge, og hvor du kan bestille de mange forskellige styles, der løbende dukker op i butikken.

Edie ligner på ingen måde et almindeligt outlet, men derimod en almindelig butik, hvor tøjet hænger pænt på bøjlerne og er flot anrettet på borde og hylder. Varerne, som består af tøj, sko og accessories, bliver solgt til omkring det halve af den oprindelige pris.

Hvad: Edie
Hvor: Kompagnistræde 10, København K.
Hvornår: Åbnede 18 maj 2018