Andet

Vinmanden Bjørn Leisner, der tidligere har været i SuperBrugsen i Hørsholm, hvor han slap af sted med at udvide sortimentet med topvine til attraktive priser, åbnede i 2007 sin egen vinhandel i en tidligere kbmandsforretning i Hellerup.
Sortimentet afspejler hans gode forhold til Moueix-familien, der blandt andet ejer prestigefulde chateau'er som Petrus i Bordeaux og viser også hans forkærlighed for årgangschampagner. Her fås dog også mindre kostbarer non vintage-flasker fra Taittinger, Krug, Moët & Chandon og Veuve Clicqout.
På hylderne ligger rariteter som Krugs Clos du Mesnil, Cristal og en række gamle Dom Pérignon'er.